Mechanical Engineer – Design & Documentation

Er du en kompetent mekanisk ingeniør, der elsker at finde gode løsninger – men som også værdsætter god dokumentation? Har du erfaring med 2D/3D design og er du ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer? Så er du måske den nye Mechanical Engineer – Design & Documentation, Energy Projects hos Hartmann Technology.

Stillingen:

Som Mechanical Engineer – Design & Documentation, EP hos Hartmann Technology vil du blive en del af et dynamisk team, der med base i Kolding arbejder med innovative energiprojekter. Du vil få ansvaret for at udvikle og designe mekaniske løsninger, der understøtter vores bæredygtighedsmål og energibesparelses-initiativer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Være tovholder på dokumentation i gruppen og dermed ansvarlig for god dokumentations kvalitet
  • Udvikling og tegning af 2D- og 3D-koncepter, der skal danne grundlaget for vores energiprojekter.
  • Fysisk design og implementering af koncepter, fra idé til færdig løsning.
  • Flair for risk assessment og ansvarlig for CE-mærkning i samarbejde med ekstern leverandør
  • Samarbejde med kolleger og interessenter for at sikre, at vores løsninger er både funktionelle og innovative

Om dig:

Vi søger en person, der:

  • Arbejder energisk og passioneret på at finde innovative løsninger på tekniske udfordringer – men er meget opmærksom på ”djævlen i detaljen”
  • Har stærk forståelse og god erfaring med brug af den ”gode” tegningsteori. Evner at ”stoppe op” og evaluere.
  • Har erfaring med 2D- og 3D-tegning og evner at omsætte idéer til konkrete koncepter.
  • Er udadvendt, tør udtrykke nye og spændende idéer i et teammiljø – men kan håndtere at ændringer kan/vil ske i løbet af processen.
  • Forståelse for maskinsikkerhed og fysiske udfordringer, før det konstrueres.
  • Har gerne erfaring med PLC eller el-teknik, men dette er ikke et krav – det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære.

Du tilbydes:

  • En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der arbejder med innovative og bæredygtige løsninger på energiforbrug i produktionsmiljøer og procesanlæg.
  • Muligheden for at arbejde med banebrydende projekter inden for mechanical engineering, mechatronics og energiteknologi.
  • Et engageret og innovativt arbejdsmiljø, hvor dine idéer og løsninger bliver værdsat.
  • Gode udviklingsmuligheder i en rolle med stort ansvar og indflydelse.

Om Hartmann Technology:

Ansvaret for den teknologiske udvikling af maskin- og procesanlæg i Hartmann Gruppen ligger i dets globale teknologicenter, Hartmann Technology. Hér arbejder dedikerede medarbejdere med at forbedre og optimere eksisterende og ”Next Generation” produktionsmaskiner og udstyr. Med et strategisk mål om at bidrage til løsninger med lavere ressourceforbrug, har Hartmann Technology yderligere etableret en tværfaglig udviklingsgruppe i Kolding, hvor der arbejdes på procesoptimeringer og energieffektiviseringer. Der arbejdes på at finde løsninger til nedbringelse af vand-, råmateriale- og energiforbrug.

Udviklingsgruppens ultimative opgave er at sikre en kontinuerlig udviklingsindsats for at mitigere de altid forandrende markedskræfter, som kan og vil udfordre produktionsenhederne som Hartmann Gruppen driver og ejer. For at sikre Hartmann Technology’s fremtidige produktionsmaskiner, skabes der en tværfaglig indsats mellem automation, det ansvarlige maskindesign og konstruktion, procesteknik, energi- og CO2-evalueringer, alt sammen kombineret med et klassisk R&D mindset; ”think out of the box”.

Hartmann Technology har to lokationer i Tønder og Kolding. I alt arbejder der ca. 80 personer i virksomheden. Hartmann Technology er markedsledende i verden på sit område og leverer størsteparten af de maskiner og anlæg, der globalt bruges til æggebakkefremstilling.

Rekrutteringsproces:
Rekrutteringsprocessen udføres i tæt samarbejde Peter Bjerring fra Brinch & Partners, som med et mangeårigt samarbejde har et stort kendskab til virksomheden. For spørgsmål vedrørende stillingen eller processen er du meget velkommen til at kontakte Partner Peter Bjerring på mobil: 23 277 287 eller via mail: pb@brinchpartners.dk.

Peter Bjerring

Partner
+45 23 277 287
pb@brinchpartners.dk