CFO hos Delegate 

Virksomheden

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes – og for flere topplaceringer i Great Place to Work. Du får mere end 200 kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er med helt fremme på alle Microsofts cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter. Her kan du bidrage til en forretning og et fællesskab, der får hjertet til at banke.

Opgaven

Du kommer til at stå i spidsen for et team, der udover dig, består af tre Financial controllers, en Business controller og en studerende – vi er en shared service, så vi løser opgaver i Delegate og Projectum i Danmark og Holland.

Du bliver en del af ledergruppen, hvor du forventes at være en aktiv del af den strategiske udvikling af Delegate som helhed og ikke mindst at forstå den forretning, som Delegate driver, hvor virksomheden skal være om 2+ år og naturligvis, hvad der skal til for at komme derhen.

Vi kan tilbyde dig samarbejde og sparring med et team, der har lige så høje standarder for data og administration som dig, og som brænder for økonomi. Samtidig ser vi os selv som en serviceafdeling, som sikrer data, et sundt finansielt fundament, at vi er på rette kurs, og bistår resten af selskaberne, hvor vi kan.

Vi er hele tiden i tæt dialog med vores kollegaer på tværs af organisationen, og vi har ansvaret for den daglige bogføring, rapportering, opfølgning, og optimering. Vi søger dig, som gerne vil være med til bæredygtigt at udvikle Delegate i takt med, at vi vokser.

Kvalifikationer 

Flere års erfaring fra lignende rolle som CFO, måske COO eller solid erfaring med Business Controlling

Superbrugererfaring med Excel, veludviklede evner inden for office-pakken og generelt flair for IT-systemer.

Vi forventer at du har

  • En analytisk og struktureret tilgang til opgaver, en solid talforståelse og en ekstrem detalje orientering
  • Erfaring med bogføring og controlling
  • Erfaring med økonomistyring herunder budgetkontrol og -opfølgning.
  • Erfaring med migrering af virksomheder til andre ERP-systemer.
  • Erfaring med at sikre det rigtige omkostningsniveau
  • Erfaring med opfølgning på KPI’er og sikre kursen
  • Flydende Dansk og Engelsk i tale og skrift.

Samtidig kigger vi efter en kollega som

  • Er selvkørende og energigivende
  • Har en stærk personlighed og er udadvendt – ”folkelig”
  • Har højt selvværd og modet til at stå fast
  • Har hjertet på rette sted
  • Kan samarbejde til alle sider
  • Er pragmatisk – skal både ”asfaltere” og ”køre off-road”, når nødvendigt

Os

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær, kvalitet og passion på alle niveauer. Vær med til at udvikle løsninger, der letter, på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.

Ansøgning & yderligere information

Vi samarbejder med Brinch & Partners, så spørgsmål bedes rettet til Susanne Holse på +45 2989 4900 eller sh@brinchpartners.dk.
Hvis dette er det rigtige næste skridt i din karriere, skal du trykke på ”Ansøg” nedenfor hurtigst muligt.

Susanne Holse

Partner
+45 2989 4900
sh@brinchpartners.dk