Hjem / Rekruttering / Salg
Rekruttering - Salg
Brinch & Partners er i dag et stærkt brand og en værdifuld sparringspartner indenfor rekruttering i hele Danmark, med kontor i København og Aarhus, samt international rekruttering gennem vores samarbejde i IMSA Search. Vi har mange års erfaring med rekruttering af salgsprofiler og arbejder både for en række store internationale koncerner, såvel som mindre og mellemstore virksomheder samt for en række start-ups. Vi har et meget stærkt netværk, egen emnebank og arbejder med moderne værktøjer som eksempelvis AI
Case: SaaS-virksomhed
Salg er ikke bare salg! Det ved vi, fordi mange af vores rekrutteringer omhandler headhunting af salgsprofiler. Én af vores mange kunder, en SaaS-virksomhed med danske rødder, står med en solidt vækstende forretning globalt, både i Europa, men også i USA, Afrika og Asien. For at kunne understøtte vækstpotentialet og vækststrategien, var der behov for stærke salgsressourcer. Dette var både i form af salg til B2C, men i høj grad også B2B, herunder at forøge partnerskaber rundt omkring i verden. Fællesnævneren for alle profilerne var en strategisk vigtig salgsrolle, men med differentieret fokus. Vi kom i mål med at finde salgsprofiler, der både kunne udvikle markedet, sparke døren ind, udvikle partnerskaber og vedligeholde eksisterende partnere. Succesen afhang af et helt særligt match, ikke blot med rollen, men også med kulturen i den multikulturelle virksomhed.
Case: Nordic Sales Representative
Brinch & Partners bistod en førende nordisk virksomhed med specialisering i avancerede cyber security-løsninger i rekrutteringen af en strategisk Key Account Manager (KAM). Virksomheden leverer komplekse løsninger til nogle af de største og mest sikkerhedskritiske aktører i Norden – og stiller derfor høje krav til både teknisk forståelse og forretningsmæssigt overblik hos deres nøglemedarbejdere.
KAM’en skulle have et indgående kendskab til cyber security – herunder både infrastruktur, compliance (fx NIS2) og trusselsbilledet i Norden – samt et veletableret netværk blandt beslutningstagere i enterprise-segmentet. Rollen omfattede ansvar for vækst og udvikling af strategiske kunderelationer på tværs af de nordiske lande, med særlig fokus på segmenter som finans, energi, offentlig sektor og kritisk infrastruktur.
Gennem profilanalyse og tæt dialog med virksomhedens ledelse blev det klart, at succes i rollen forudsatte en sjælden kombination af teknisk troværdighed, kommerciel skarphed og evne til at navigere i lange, komplekse salgsprocesser med mange stakeholders.
Rekrutteringsopgaven blev løst gennem målrettet executive search i hele Norden, og der blev i processen lagt vægt på dokumenterbare resultater fra tidligere KAM-roller med komplekse løsningssalg. Kandidaterne blev desuden bedt om at gennemføre en case, hvor de skulle analysere markedspotentiale og beskrive deres tilgang til salgsstrategi og relation management i en branche med høje compliance-krav og stærk konkurrence.
For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag blev forløbet suppleret med personlighedsanalyse, kognitiv test og omfattende referencetagning – med fokus på både salgsperformance, samarbejdsevne og integritet i arbejdet med følsomme data og sikkerhedsløsninger.
Rekrutteringen førte til ansættelsen af en erfaren KAM-profil med både teknisk baggrund og dokumenteret evne til at skabe og fastholde relationer på højeste niveau – og som har fået en central rolle i virksomhedens videre ekspansion på det nordiske marked.
Case: Global Sales Director
For et teknisk udviklingsselskab i en børsnoteret dansk koncern med en omsætning på ca. 2.5 mia. kr., med HQ i Danmark og store produktionsenheder i Europa og Americas, løste vi en opgave med at få en ny Global Sales Director på plads. Vi har gennem flere år løst en række opgaver for virksomheden på tværs af organisationen, dvs. indenfor både udvikling, teknik, økonomi, supply chain og salg. Med udgangspunkt i vores indgående viden om virksomheden, herunder dens særlige karakteristika med salg både til interne som eksterne kunder, løste vi opgaven til kundens stores tilfredshed.
Vi anvendte naturligvis både kognitive og person test samt foretog kvalitative reference indhentninger. Men det helt særlige element i vores service, er vores evne til at udvikle specifikke og kundetilpassede tiltrædelsesopgaver, som de udvalgte kandidater så skal præsentere i forbindelse med den afgørende samtale. Det giver kandidaten mulighed for at vise sin faglige indsigt og sin evne til at præsentere en case på en overbevisende måde, samtidigt med at virksomhedens ansvarlige for ansættelsen oplever kandidaten i et dagligdags scenarie, og får et indblik i kandidatens erfaringer, kompetencer og retoriske evner.
Processen blev foretaget som en skjult Search med størst mulig diskretion, dvs. med anvendelse af NDA´s, etc. Ansættende leder Senior Vice President var – igen – meget tilfreds med både proces og resultat.
Case: Nordisk salgsfunktion
Vores opgave var at hjælpe en større dansk koncern, der var i gang med at introducere et nyt produkt på de nordiske markeder. Dette krævede en ny type af sælgere, som i højere grad var vant til at drive løsningssalg, og som kunne håndtere en længere og mere krævende salgsproces, end man var vant til. Opgaverne blev, af hensyn til konkurrenter, gennemført anonymt og bestod af to faser. Første fase var rekruttering af en salgschef med ansvar for Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Anden fase var efterfølgende at hjælpe den nye leder med at besætte KAM-roller i de nordiske lande, samt undervejs at hjælpe lederen i forhold til at få besat stillingerne med kandidater, som dels havde forståelse for løsningssalg og beslutningstrekanten inden for byggeriet (Rådgivere, Arkitekter og Bygherrer), men som også kunne passe ind i virksomhedens kultur. Én af de særlige udfordringer i denne proces var at kandidaterne reelt først til sidst i processen blev præsenteret for virksomhedens ny produktserie.
Eksempler på løste opgaver
- Sales Manager & Sales Executive
- Key Account Manager
- Salgsdirektør
- Enterprise Sales Executive
Vil du eksempler på konkrete referencer? Så læs mere her.
Vores gennemprøvede rekrutteringsproces
Hos Brinch & Partners er vi eksperter i at finde og vurdere mennesker, og vi er en naturlig sparringspartner for din virksomhed, hvis du ønsker at få rekrutteret nye kandidater til din virksomhed. Vi har solid erfaring med rekruttering af forskellige typer af topledere, mellemledere og specialister inden for en lang række af brancher. Vi rekrutterer altid med udgangspunkt i vores kunders strategi og sikrer gennem vores grundige og velafprøvede proces, at vores kunder får tilført præcis de kompetencer, som der er behov for. Kendetegnende for vores opgaveløsning er det tætte samspil og gode kommunikation mellem vores erfarne partnere og kunden.
Med udgangspunkt i vores kunders forretningsmæssige strategi tilrettelægger vi den mest optimale rekrutteringsproces, hvor det er opgaven der bestemmer metoden og ikke omvendt. Udgangspunktet er en grundig analyse af markedet, virksomheden og stillingens ansvarsområder. Kun igennem en detaljeret forståelse af rammebetingelserne er vi i stand til at finde frem til de kandidater, der kompetencemæssigt og menneskeligt matcher jobbet, og som kan tilføre jeres virksomhed værdi. En stærk velfunderet proces med høj faglighed og en tæt løbende dialog mellem partner og kunde sikrer, at alle involverede parter oplever et godt og professionelt forløb.
Vores rekrutteringsproces er baseret på følgende steps:
- Profilanalyse
- Search/headhunting ud fra de opstillede kompetencer
- Interview med kandidat og den ansvarlige partner
- Første præsentation
- Personligheds- og kognitive tests, herunder test interviews med kandidater
- Testgennemgang og 2. præsentation, evt. inklusiv case
- Ansættelse
Denne proces sikrer en høj succesrate på vores rekrutteringer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad siger vores kunder?
Morten Vilsen CEO Evolution360
”Meget stor professionalisme og med høj kvalitet fra start til slut.”
Chlinton Arendahl Nielsen, CEO, KK Group
“Brinch & Partners har leveret et særdeles professionelt forløb som differentierer dem i branchen”
Bob Struijk, General Manager, FANUC
” They are contributing to the expansion of our company in Denmark in a priceless manner. We wish they were active in other countries as well”
Hvorfor skal vi bruge Brinch & Partners?
Vi hjælper vores kunder med at rekruttere mere effektivt. Vores erfaring og set-up er gearet til at lokalisere, kontakte, behandle og vurdere de bedst mulige kandidater til netop den specifikke rolle. Alt dette gør vi indenfor vores kerneværdier som betyder at vi arbejder effektivt, uformelt og med lange kunderelationer. Vores 10 partnere kommer alle med ledelsesbaggrund fra en specifik industri og kender derfor alle de nødvendige facetter og problemstillinger som netop jeres virksomhed står overfor. Dette giver os et større forspring allerede fra opgavens start.
Hvad koster det at ansætte gennem Brinch & Partners?
Prismæssigt er det for altid opgavens sværhedsgrad som er med til at sætte den rigtige pris. Denne er altid fast og indeholder ingen skjulte omkostninger. Normalt ligger niveauet på 20-25% af lønpakken.
Hvor mange rekrutteringer laver I årligt?
Vi laver i Brinch & Partners cirka 100-125 rekrutteringer årligt, hvoraf langt de fleste er enten ledere eller specialister. Derudover har vi en række øvrige konsulentopgaver som fx Outplacement, HR Consulting og Team Assessments. Læs mere om de øvrige opgaver her.
Hvor længe tager en rekruttering?
Hvor lang tid en rekruttering tager afhænger af en række faktorer som eksempelvis hvor svær opgaven er? Hvor opgaven er placeret rent geografisk og hvilket brand som kunde har. En typisk rekruttering tager 8-10 uger fra opstart til opgaven er afsluttet.
Hvad mener I med “uformel” rekruttering?
For os betyder kompromisløs, uformel og professionel rekruttering, at vi sætter kunder og kandidater i centrum gennem hele processen. Det er derfor aldrig konsulenten, der er vigtigst.