Construction Supervisor til opførelse af solenergiparker

GreenGo Energy udvikler og opfører industriskala vedvarende energiparker – sol, vind, batterilagring og P2X i Danmark, USA, Sverige, Baltikum, Polen, Tyskland, Vestafrika og i Frankrig. Virksomheden har et betydeligt forretningsomfang ikke mindst i Danmark og har brug for at ansætte en Construction Supervisor til at kvalitetssikre opførelse af solenergiparkerne.

Sikre overholdelse af alle forskrifter i opførelse af solenergiparker

Construction Supervisor supporterer EPC projektleder, Supply Chain Manager og EPC-teamet i entreprenørens opførelse af solenergiparken. Dit overordnede ansvar er at sikre, at entreprenøren (General Contractor eller EPC-virksomhed) opfylder alle mål, delmål og standarder inkl. overholdelse af H&S standarder og du bliver en integreret del af at løse udfordringer som de opstår på byggepladsen. Du er på sitet op til 5 dage om ugen og dine daglige arbejdsopgaver består af at:

  • Sikre at al udstyr, teknologi og materialer leveres på byggepladsen i rette kvalitet og antal
  • Sikre at opførelsen af solenergiparken sker i henhold til godkendte tekniske tegninger, manualer og procedurer
  • Sikre at projektudførelsen dokumenteres i overensstemmelse med den indgåede kontrakt og Good Engineering Practices
  • Give teknisk support til EPC-projektledere og Engineering teamet
  • Følge op på, at entreprenøren overholder tidsplanen og deltage i at finde løsninger på eventuelle forsinkelser eller andre udfordringer i projekterne
  • Samarbejde med fagforening, sikkerhedsstyrelsen, ekstern sikkerhedskoordinator, arbejdstilsynet, distributionsselskabet og andre interessenter på byggepladsen

De projekter du bliver involveret i ligger lige nord for Aalborg og i Ringkøbing Skjern Kommune. Du refererer til Director Project Delivery, der arbejder ud fra GreenGo Energys hovedkontor i Vedbæk. Derudover har virksomheden et kontor i Ringkøbing.

Erfaring byggeleder

Du har formodentlig en relevant byggeteknisk baggrund – det kan være som byggeleder med erfaring inden for opførelse af vedvarende energi, industrikomplekser, infrastruktur eller anden storskala byggerier, men kan også være fra større installationer af eksempelvis el, ventilation eller andet fra omfattende komplekst byggeri. Videre søger vi dig som:

  • Har stærke kommunikative evner, på dansk og engelsk både i skrift og tale
  • Har stærke samarbejdsevner og motiveres af at få samarbejdet til at fungere med såvel entreprenør som alle andre interessenter på byggepladsen
  • Er struktureret og systematisk
  • Trives med at arbejde meget selvstændigt på byggepladsen op til 5 dage pr. uge

Om GreenGo Energy
GreenGo Energy blev grundlagt i 2011 med visionen om at fremskynde overgangen til vedvarende energiproduktion gennem en innovativ og skalerbar forretningsmodel. GreenGo Energy’s 360-graders fuldt integrerede serviceplatform omfatter projektudvikling, investeringsstrukturering, udvikling, aftagerkontrakt, EPC-styring og asset management-tjenester, fuldt tilpasset vores kunders behov og deres investeringsprofil.
GreenGo Energy har 27 GW sol-, vind-, BESS- og Megaton™ PtX-projekter i forskellige faser af udvikling  og opførelse i ni amerikanske stater, Europa og MENA, hvoraf mere end 5 GW er blevet kontraheret gennem partnerskabsaftaler med Tier-1 investorer inden for det vedvarende energifelt.
GreenGo Energy har hovedkontor i Danmark med over 110 ansatte, der betjener kunder over hele verden.

Se mere på: www.greengoenergy.com

Ansøgning og kontakt

Denne rekruttering gennemføres i samarbejde med headhunting virksomheden Brinch & Partners. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner Arne Kyed på ak@brinchpartners.dk eller 2970 2031.

Er dette dit næste job så upload dit opdaterede CV snarest muligt – vi afholder løbende samtaler. Du er velkommen til at sende en ansøgning, men det er ikke et krav.

Arne Kyed

Partner
+45 2970 2031
ak@brinchpartners.dk