Produktionschef til Topsoe produktionssite i Frederikssund

Vær med til at udvikle Topsoe produktionsenhed

Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.500 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

Har du stærk erfaring med ledelse, drift og ikke mindst udvikling af såvel produktionen som det team du leder og har du stærk teknisk indsigt eller interesse i produktion af katalysatorer, så har vi stillingen til dig.

 Ledelse, drift og udvikling af produktionsenhed

Topsoes produktionsfaciliteter i Frederikssund beskæftiger 500 ansatte hvor de 300 er ansatte direkte i produktionen af katalysatorer til produktion af gødning, brint, grønne brændstoffer og meget andet. Topsoe har foretaget en omfattende organisationsændring og har udviklet sitet i Frederikssund fra 4 til 6 produktionsenheder hvor virksomheden lige nu søger en produktionschef til en af disse.

Du leder en produktionsorganisation på 40-45 ansatte bestående af 5 team-leads i selve produktionen af katalysatorer, 1 driftsleder for Water Treatment samt en leder for Production Support. Enheden fungerer godt rent produktionsmæssigt, men der er behov for at udvikle organisationen såvel ledelses- som procesmæssigt. Der er stor diversitet blandt såvel team-leads som driftsoperatører lige fra ansatte som har deres første job efter skolen, til ansatte der har været mange år på arbejdsmarkedet – det stiller store krav til individuel behandling og ledelse.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder består af:

  • Udvikle team-leads så de er klædt på at varetage ledelse, udvikling og motivation af driftsoperatørerne
  • Sikre at alle dele af produktionsprocessen følges nøje så man sikrer kvalitet, output, H&S og ryddeligt produktionsmiljø etc.
  • Have fingeren på pulsen med hvad der foregår i produktionen, være synlig og nysgerrig uden at træde ind over team-leads ansvarsområder
  • Have stærk produktionsteknisk forståelse eller interesse
  • Tæt samarbejde med Global Supply Chain, Sales og R&D som alle har base i hovedkvarteret i Lyngby
  • Sikre stærk datadisciplin på sitet til brug for rapportering og opfølgning på KPI’er

Du refererer til Produktionsdirektøren for hele Topsoe Frederikssund sitet.

Erfaren driftsleder

Du har en længere videregående uddannelse som kemiingeniør, produktionsingeniør, maskinmester eller lign. Videre har du nogle års erfaring som produktionschef, teknisk chef, PTA-leder, fabrikschef eller lign. Alternativt har du nogle års erfaring som Senior Project Manager / Project Director i produktion – evt. i kombination med personaleledelse. Branchemæssigt har du solid erfaring fra den kemiske procesindustri, O&G, pharma, cement, glas, metalproduktion, pulp & paper eller lign. produktion. Videre søger vi dig som:

  • Er stærkt optaget af ledelse og at udvikle og motivere dit team
  • Er nysgerrig efter at kende og forstå dit team og have fingeren på pulsen med hvad der foregår på produktionsgulvet
  • Har stærk teknisk forståelse for et kemisk procesanlæg – eller som ønsker at opnå dette
  • Har stærke kommunikative evner, er tillidsvækkende og god til at indgå relationer både på sitet i Frederikssund og på andre Topsoe lokationer – herunder især Global SC, Sales og R&D i Lyngby
  • Er stærk på klassiske produktionsdiscipliner som H&S, kvalitet, lean / continuousimprovement, vedligehold, automatisering etc.

About Topsoe

At Topsoe, we are at the forefront of the global decarbonization effort, providing technology, catalysts, and services to drive the worldwide energy transition. Our legacy of over 80 years reflects our unwavering commitment to pushing the boundaries of what’s possible through science and innovation. Today, we are a diverse community of over 2,400 problem solvers dedicated to finding solutions to the world’s most significant challenges. Whether you’re an engineer, an operations specialist, or part of our broader business team, we share a common aspiration: to make a meaningful impact.

Ansøgning og kontakt

Denne rekruttering varetages i samarbejde med headhunting virksomheden Brinch & Partners. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner Arne Kyed på 2970 2031 eller ak@brinchpartners.dk.

Hvis du er interesseret i jobbet så upload dit opdaterede CV snarest muligt – vi afholder løbende samtaler med kandidater.

Arne Kyed

Partner
+45 2970 2031
ak@brinchpartners.dk