People & Organisation Coordinator
Vi søger en P&O Coordinator der vil være med på vores spændende rejse med at forme fremtidens veterinærpleje – i fællesskab.
AniCura er en familie af velkendte dyrehospitaler og -klinikker med speciale i veterinærbehandling af kæledyr. AniCura tilbyder moderne dyrlægebehandling af høj kvalitet til kæledyr på over 500 europæiske lokationer og skaber ro i sindet for kæledyrsejere gennem fremragende tilgang til behandling, høj ekspertise og patientsikkerhed. Hvert år tager AniCura´s 12.000 passionerede veterinærfaglige medarbejdere sig af 3 millioner kæledyrspatienter. AniCura har siden 2018 været en del af Mars Veterinary Health, der er en familieejet virksomhed med fokus på veterinærpleje.
Vores vision er sammen at skabe fremtidens veterinærbehandling gennem høj patientsikkerhed og tilgængelighed. I Danmark strækker AniCura sig fra Hjørring i nord over Rødding i Syd til København mod øst. Det giver en høj tilgængelighed i form af akut dyrlægebehandling og -pleje døgnet rundt i hele landet.
Om stillingen
Som vores nye P&O Coordinator, bliver du en del af People & Organisation (P&O) med reference til vores P&O Manager i Danmark. Du får et tæt samarbejde med dine to P&O kollegaer i Danmark og bliver en del af et stærkt P&O fællesskab på tværs af de Europæiske lande.
Du får et spændende og afvekslende job, hvor du håndterer mange forskellige HR-administrative opgaver for vores ca. 600 medarbejdere på tværs af vores 24 klinikker. Du får en bred kontaktflade i organisationen og er med til at sikre et godt og tæt samarbejde.
Du får en bred vifte af opgaver, herunder at:
- Sikre overholdelse af gældende overenskomster, lokalaftaler og vagtaftaler
- Besvare HR administrative og payroll relaterede henvendelser fra medarbejdere og ledere
- Udarbejde og opdatere forskellige HR-dokumenter såsom ansættelseskontrakter, tillæg og lønjusteringer
- Ad-hoc opgaver i forbindelse med ansættelser, dokument upload til Workday og lignende
- Opdatere og vedligeholde personaledata i Workday (HR system), samt træne nye ledere i brugen af Workday (du bliver vores superbruger i Workday).
- Forberede lønkørsel og månedsafslutning sammen med vores eksterne samarbejdspartner der kører lønnen (Være med til at kontrollere at løninput, feriepenge og bonusudbetaling er korrekte)
- Opdatere og udvikle medarbejderhåndbogen
- Opbygge en stærk HR administrativ base i AniCura DK, med fokus på at supportere ledere i organisationen
Din profil
Vi forestiller os, at du har god erfaring inden for HR-administration i en større organisation. Det er en fordel, hvis du samtidig har erfaring med lønkørsel, men dette er ikke et krav, overordnet er det afgørende, at du har lyst til at lære- og sætte dig ind i nye processer og forretningsområder.
Du har god talmæssig forståelse og kan håndtere større mængder data, du besidder stærke IT-færdigheder og har kendskab til HR-systemer – Meget gerne erfaring med Workday. Derudover er du god til dansk og engelsk, i skrift og tale.
Som person er du en teamplayer der kan arbejde selvstændigt og som kan få tingene til at ske. Du er imødekommende og serviceminded af natur og kommunikerer/samarbejder ubesværet med kollegaer på alle niveauer i organisationen. Du er grundig og struktureret og du kan lide, at der er styr på detaljerne. Du har fokus på at levere høj kvalitet samtidig med, at du forstår vigtigheden i at overholde deadlines.
Du skal være indstillet på en spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver, og hvor du trives med, at ikke alle skinner er lagt på forhånd, men at du er med til at definere retningen.
Hvad du kan forvente af AniCura
- Du kommer til at arbejde sammen med mere end 12.000 ligesindede og talentfulde kolleger i AniCura og over 130.000 i Mars, der alle guides af The Five Principles.
- Du bliver en del af en formålsdrevet virksomhed, hvor vi stræber efter at forme fremtidens veterinærpleje – sammen.
- Du får en konkurrencedygtig løn- og fordelspakke.
- Du får fleksible arbejdstider og et internationalt og digitalt arbejdsmiljø.
- Du får muligheden for at kæle med vores firbenede venner på vores kontor, og din hund er velkommen
Kontakt os
Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Jens Christian Jensen på +45 2784 7405. Du kan også læse mere om AniCura A/S på www.anicura.dk.
Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Søg stilling” knappen herover.
Annoncen rykkes automatisk frem på jobsitet hver fjerde uge. Henvendelserne behandles løbende og i fuld fortrolighed.
Jens Christian Jensen
Partner
+45 2784 7405
jc@brinchpartners.dk