Projektleder Megaton – massiv skala Power-to-X projekt
Produktion af 1 mio. tons grønne brændstoffer årligt
GreenGo Energy vil udvikle og opføre Nordeuropas største grønne fuldt integrerede energipark i Ringkøbing Skjern Kommune bestående af en Power-to-X fabrik med energiinput fra 4000 ha solenergi, 130 havvindmøller og 30 landvindmøller. Power-to-X fabrikken får en årlig produktionskapacitet på 1 million tons grønne brændstoffer fra 2030. Har du stærk erfaring inden for offentlige plan-, miljø- og godkendelsesprocesser samt nabo- og interessenthåndtering ifm. infrastrukturprojekter, og har du det personlige stamina og drive til at udvikle GreenGo Energys Megaton projekt, så har vi en unik mulighed for dig.
Håndtering af komplekst projekt med mange interessenter
GreenGo Energy er en dansk udvikler af projekter inden for vedvarende energi, der opfører energiparker i Danmark, USA, Sverige, Baltikum og Tyskland. Du bliver en del af GreenGo Energys Permitting team, der har ansvar for at sikre alle tilladelser i forbindelse med opførelse af energiparker i Danmark.
Du får to hovedansvarsområder. For det første i tæt samspil med Ringkøbing-Skjern Kommune, rådgivere og andre at sikre lokalplaner, miljøgodkendelser og byggetilladelser. Den anden store delopgave bliver at sikre energiparkens forankring i lokalsamfundene og ikke mindst blandt de enkelte energiområders naboer. Der skal skabes løsninger som har accept fra lokalsamfundene, ligesom der skal sikres kompensationsaftaler ifm. eventuelle værdiforringelser af borgeres ejendomme og i nogle tilfælde opkøb af borgeres ejendomme.
Dine daglige opgaver og ansvarsområder bliver:
- Procesledelse af de enkelte delprojekters planprocesser – lokalplaner, miljø- og byggetilladelser – i samarbejde med rådgivere, kommunale embedsmænd i Ringkøbing Skjern Kommune mv.
- Drøftelser med og interessenthåndtering af, kommunale embedsfolk, lokalsamfund, borgergrupper, naboer til energiområderne og politikere.
- Gennemførsel af borgermøder og offentlige møder i relation til udviklingen af de enkelte energiområder, herunder gennemførsel af møder med naboer om kompensationer, salgsoptionsaftaler, medejerskab mv.
- Lokalforankring af projekterne, herunder hvad der kan gøres lokalt for accept af energiområderne, herunder indarbejdelse af forslag fra lokale.
- Udarbejdelse af diverse skriftlige materialer om projektet rettet mod beslutningstagere, lokalsamfund, naboer mv.
Du refererer til GreenGo Energys Permitting Director og arbejdsstedet bliver i Ringkøbing Skjern Kommune, hvor GreenGo Energy etablerer et projektkontor.
Læs mere om megatonprojektet her: https://www.megaton-rksk.dk/
Stærk erfaring med offentlige godkendelsesprocesser og håndtering af interessenter ifm. infrastrukturprojekter
Vi søger en profil som har solid erfaring med og kendskab til kommunale plan- og beslutningsprocesser. Du har viden om VE-lovgivningen, planlovgivningen og miljølovgivningen – gerne i forhold til energianlæg. Videre har du kendskab til forhandlingsprocesser og aftaleindgåelse, gerne i forhold til private husstande og lokalsamfund.
Videre søger vi en profil der:
- Trives med en bred opgaveportefølje og evner at have mange bolde i luften på en gang, herunder på kort tid at sætte dig ind i nye problemstillinger.
- Har stærke kommunikative evner, både i skrift og tale. Det er en forudsætning at du skriver, taler og forstår dansk som modersmål og på højt niveau.
- Taler og skriver engelsk – koncernsproget er i en række sammenhænge engelsk og nogle interne møder foregår på tværs af nationaliteter.
- Har et højt drive og evne til selvstændig opgaveløsning.
- Har humoristisk sans og positiv indstilling til arbejdet, også når det bliver besværligt – for det gør det!
Om GreenGo Energy
GreenGo Energy er en innovativ dansk greentech-virksomhed med kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland, Polen og USA.
Siden 2011 har vores mål været at accelerere den grønne omstilling gennem en innovativ og skalérbar forretningsmodel baseret på vedvarende energi. Som grønne pionerer har vi altid arbejdet for at fremme den grønne omstilling gennem etablering af driftssikre og bæredygtige energiløsninger, som kan skabe ren og miljøvenlig strøm. Siden vores etablering i 2011 har dette været drivkraften i vores arbejde. Gennem det seneste årti har udviklingen kun styrket os i vores tro på, at vi som virksomhed og specialister inden for vedvarende energi kan gøre en reel forskel.
Vi har højt til loftet, fleksible arbejdsforhold og en dagligdag fyldt med godt humør. Vi har travlt, men travlheden håndteres med størst mulig frihed til den enkelte. Der er få faste rammer, men tydelighed om hvor vi skal nå hen.
Vi har en uformel tone og vi er et team, så når det bliver svært hjælper vi hinanden.
Vores hovedkontor er placeret i Vedbæk, men vi etablerer et projektkontor i Ringkøbing-Skjern Kommune som vil være udgangspunktet for Megaton-projektet.
Ansøgning og kontakt:
Er dette dit næste job så upload dit CV snarest muligt – vi afholder løbende samtaler. Du er velkommen til at sende en ansøgning, men det er ikke et krav.
Rekrutteringen gennemføres i samarbejde med headhunting virksomheden Brinch & Partners. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Partner Arne Kyed på ak@brinchpartners.dk eller 2970 2031.
I forbindelse med rekrutteringen gennemføres både en første og en anden samtale samt tests, case og referencer.
Arne Kyed
Partner
+45 2970 2031
ak@brinchpartners.dk