New Product Development Project Manager

Har du en sød tand og brænder ud for projektledelse?

Kunne du tænke dig at være en af Toms stærke projektledere, der sikrer at Toms’ mange produktudviklingsprojekter styres succesfuldt gennem Stage-Gate processen i forbindelse med fx en ny Toms Guld Barre, en ny smag til klassiske marcipanbrød eller en ny og mere bæredygtighed samt klimavenlig emballage. Så er dette måske det rette job for dig.

NPD-processerne og projekterne

I dette job som NPD Project Manager, kommer du tæt på produktudviklingen qua din stærke og koordinerende projektlederrolle. Som projektleder er du garant for, at tid, scope og kvalitet lever op til det aftalte ligesom du vil være ansvarlig for at drive NPD projekterne gennem ’Stage-Gate’ (også kaldet vandfaldsmodellen). Du vil som projektleder skulle drive et projekt fra idé til lancering på en struktureret måde hvor en af dine primære arbejdsopgaver består i at håndtere projektets interessenter igennem flere beslutningspunkter, såkaldte gates, hvor Steering Group Committee er involveret i at træffe beslutninger vedrørende projektets forløb.

Opgaven bliver også at holde styr på alle produktudviklingsprojekterne samt være en del af alle igangværende projektmøder i alt fra kick-off til ugentlige statusmøder med stakeholders.  Det forventes ligeså at du er medvirkende til udvikling af nye værktøjer og processer, der kan bidrage til en mere effektiv proces. Derudover bliver dine primære områder:

  • Facilitering og ledelse af seks årlige kickoff møder
  • Projektledelse af NPD-projekter
  • Go to person / sparringspartner til marketing (og generelt i virksomheden) 

Velkommen til Toms

Din daglige gang er på kontoret i Ballerup og du kan dufte chokoladen i baghaven, hvor fabrikken hører til. Her sidder størstedelen af dine nærmeste kolleger og samarbejdspartnere. Du bliver en del af Marketing & Innovation bestående af 23 kolleger fordelt mellem Danmark og Sverige.

Rollen er fuld tid.  Sammenholdet og samarbejdet er stærkt, og du vil få mulighed for at arbejde hjemme op til et par dage om ugen fx når du har brug for at fordybe dig i dine opgaver. Som udgangspunkt foregår din kontakt med dine internationale kolleger via online møder. 

Et fladt hierarki, hvor gode idéer har frit spil

I Toms er vi ikke større, end at du det ene øjeblik taler om projektfremdrift med direktøren og det næste øjeblik prøvesmager en karamel med kollegaen ved produktionsbåndet. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde og det er vigtigt at du er god til at kommunikere bredt med forskellige kolleger med forskellige baggrunde og fagligheder og ikke mindst med forskellige holdninger.  Vi uddelegerer ansvar til at prioritere samt at træffe hurtige beslutninger for at bevare en god hastighed i processerne.

Vi forventer yderligere at du skal

  • Være omstillingsparat
  • Være stærk til struktur og overblik
  • Kunne trives med et højt tempo med mange bolde i luften ad gangen
  • Være aktiv og proaktiv
  • Være god til at tage hurtige beslutninger og skære igennem når nødvendigt

NPD Project Manager med lyst til mere

Som person er du energisk, har et højt drive og en udpræget god situationsfornemmelse. Du er motiverende, vedholdende og ansvarsbevidst. Du motiveres af at se en idé blive til et færdigt produkt, og du er målrettet og fokuseret på at bringe projekterne sikkert i mål. Du trives med selvstændige opgaver, men du er en udpræget teamplayer og kan samarbejde på forskellige niveauer i organisationen.

Vi forestiller os, at du har god erfaring med både projektledelsesdisciplinen og gerne med erfaring fra NPD-projekter & processer. En fordel hvis du kender og har erfaring med FMCG eller lign, men ikke et krav. Derudover forestiller vi os at du er:

  • Stærk kommunikator
  • God til at skabe relationer og samarbejde på tværs
  • God til uformelt lederskab
  • Selvkørende og ansvarlig
  • Hårdfør og robust

Uanset om du er til Kæmpe Skildpadde, Holly Bar eller noget helt tredje…

… så glæder vi os til at høre fra dig.

Kontakt os / Ansøg

Denne rekruttering foregår i samarbejde med Brinch & Partners.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Partner Mia Svantemann Ramskov på telefon +45 2426 6670 eller mail ms@brinchpartners.dk

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt løbende.

Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Mia Svantemann Ramskov

Partner
+45 2426 6670
ms@brinchpartners.dk