Financial Business Partner

For EET søger vi en Financial Business Partner, med flair for regnskab herunder IFRS, men som også ønsker at udvide sit repertoire med opgaver inden for Business controlling samt financial- og business due diligence i forbindelse med acquisitions. Du bliver desuden den primære kontaktperson for en række udvalgte Managing Directors i vores udenlandske salgsselskaber samt for udvalgte Business line Directors for vores forretningsområder, som du skal bistå i forbindelse med operationelle og taktiske opgaver.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Deltagelse i udarbejdelse af månedsafslutning og årsregnskabet i selskabet og dets datterselskaber
  • Bistå med udarbejdelse af selskabets transfer pricing dokumentation
  • Optimering af forretningsgange på tværs af organisationen
  • Due diligence i forbindelse med opkøb
  • Økonomiske opgørelser og formidling af resultater til organisationen

Udover ovenstående opgaver vil du desuden blive oplært i selskabets BI værktøj Targit, hvori du vil få muligheden for at arbejde med diverse analyser, herunder optimering og diverse projekter. Desuden vil du som en del af controlling blive en naturlig del af EET’s opkøbsteam. EET har igennem de seneste 10 år foretaget mere end 20 opkøb.

Ønsket profil:

Vi forestiller os, at du har min. fire års erfaring med enten financial controlling eller fra revision samt god erfaring med økonomi generelt.

Du har en uddannelse på HD-R eller cand.merc.aud. niveau og behersker engelsk i skrift og tale. Du vil få berøringsflader på tværs af hele organisationen og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikationsevner og trives med at bringe dem i anvendelse.

Du er en erfaren bruger af et ERP-system og MS Excel. EET anvender MS Dynamics som sit ERP-System.

Herudover er/har du:

  • Vedholdende, systematisk og analytisk
  • Nysgerrig og kvalitetsbevidst
  • Motiveres af selvstændigt ansvar

I en til tider hektisk hverdag er du i stand til at bevare overblikket og dit gode humør samtidig med, at du har gennemslagskraft til at sikre kvaliteten af opgaverne.

Du tilbydes:

En innovativ arbejdsplads i et professionelt marked, hvor du indgår i en dynamisk organisation, som værdsætter team-ånd og besidder en stærk vinderkultur. Du tilbydes endvidere dygtige og ansvarsfulde kolleger, der alle har en fælles vision og målsætning.

Om virksomheden:

EET er en af Europas førende distributører inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger, PRO løsninger, Home Entertainment og Lifestyle Electronics.

Virksomheden distribuerer en lang række førende mærker inden for disse forretningsområder og har mere end 100.000 varenumre fordelt på mere end 1000 forskellige brands repræsenteret i sortimentet samt mere end 30.000 aktive kunder.

EET blev grundlagt i 1986 og har i dag 26 salgskontorer i 23 lande fordelt over Europa. Koncernen beskæftiger mere end 700 ansatte og havde i 2021 en omsætning på 4.3 mia. kr. EET ekspederer mere end én million leverancer om året fra koncernens logistikcenter i Ballerup. EET har hovedsæde i Birkerød.

Ansættelse indledes med et introduktionsforløb, hvor du får et overordnet indblik i vores forskellige fagområder. Gage forhandles individuelt efter kvalifikationer. EET har en aktiv personaleforening med et stort udbud af forskellige aktiviteter.

Arbejdsstedet vil være på EET’s hovedkontor i Birkerød, hvor du kommer til at indgå i et team på i alt fire controllere. Du får reference til Head of Controlling.

Brinch & Partners varetager ansættelsesprocessen for EET Group A/S. Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til Partner Peter Bjerring på mobil 23 277 287 eller mail pb@brinchpartners.dk

Peter Bjerring

Partner
+45 23 277 287
pb@brinchpartners.dk