North-East er et ambitiøst, internationalt orienteret familiekontor med kontorer i Hellerup og Singapore. Siden etableringen i 2013 har North-East varetaget formueforvaltning, filantropi og en lang række andre aktiviteter for en global ejer- og kundekreds. Til kontoret i Hellerup søger vi nu en:

Accountant – Business Finance

Bogføring – Betalinger – Afstemninger – Løn


Bredt funderet bogholderi-funktion

Siden etableringen i 2013 har North-East oplevet stærk vækst og er i dag en international organisation, hvis aktiviteter omfatter en afdeling i Singapore, et selvstændigt fondsmæglerselskab og en række datterselskaber, der specialiserer sig inden for hver deres område, f.eks. private equity og venture. En kompleks, internationalt fokuseret investeringsstrategi og organisationens ambitiøse karakter skaber til sammen nogle spændende faglige muligheder.

Med reference til Head of Business Finance kommer du til at indgå i en global og professionel økonomiafdeling (Business Finance) bestående af i alt syv personer – fordelt på Finance Business Partnering og Finance Operations. Dine opgaver vil favne bredt og ud over betalinger og bogføring bl.a. omfatte håndtering af lønninger, fakturering, debitorer/kreditorer, anlægsaktiver og afstemninger samt en lang række ad hoc opgaver. Du er den eneste Accountant på afdelingens danske lokation, og det er derfor vigtigt, at du er selvkørende og har styr på detaljerne samtidig med, at du har det store overblik. Eftersom der er mange selskaber i koncernen, er det vigtigt, at du har erfaring med at håndtere bogholderiet for flere selskaber på én gang samt generelt kan bogholderiet fra A-Z. Vi benytter i dag E-conomic som ERP-system, OneStream som konsolideringssystem og Acubiz til elektronisk fakturahåndtering og er desuden i gang med en større digitaliseringsproces i koncernen. Derfor vil det være en stor fordel, hvis du har generel interesse og flair for IT, automatiseringer og digitalisering. Ud over en række spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer får du en bred berøringsflade både nationalt og internationalt.

Accountant – Erfaring fra koncernstruktur eller konsulentbranchen

Der er forskellige mulige indgangsvinkler til jobbet. Du har sandsynligvis en regnskabsmæssig uddannelse som merkonom, HD eller lignende og har oparbejdet flere års erfaring fra en større koncernstruktur eller fra konsulentbranchen, gerne i et internationalt perspektiv. Under alle omstændigheder ønsker du at kombinere din økonomimæssige faglighed med et organisatorisk miljø, hvor der er fokus på kontinuerlig læring, udvikling og forandringer – alt sammen med henblik på at understøtte organisationens og ejernes langsigtede mål. Som person er du empatisk, analytisk, udadvendt og selvstændig, og du evner at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Ansøgning og yderligere info

Rekrutteringsprocessen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed er du velkommen til at kontakte Partner Martin Bo Sørensen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via ”søg stilling”.

Alle forespørgsler og ansøgninger vil blive behandlet konfidentielt.

Martin Bo Sørensen

Partner
+45 27847406
mbs@brinchpartners.dk