Partner, Carve Consulting 

Carve Consulting søger ny og stærk partner, der kan træde ind i partnergruppen og være med til at drive den ambitiøse udvikling og vækst af virksomheden og som kan bringe sine kompetencer og ambitioner i spil i et anderledes konsulenthus.

Graduateships kårede i 2020 Carve Consulting som det danske konsulenthus med den største diversitet i branchen og som den 3. bedste CSR profil ud af 50 konsulenthuse i Danmark.

… Kun når vi kommer ind til det væsentlige, kommer vi ud med det væsentlige …

Carve Consulting er et nyere konsulenthus i Danmark, som tænker lidt anderledes. Carve hjælper offentlige og private virksomheder med at mestre og styrke samspillet mellem mennesker, teknologi og processer. Vi ved, at verden hurtigt forandrer sig. Og at den næste forandring ofte sker, før den sidste har skabt effekt. Det kræver, at vi sammen evner at navigere i krydsfeltet mellem det eksisterende og det nye. Vi kan alle de flotte ord i søvne, men vi tror mere på handling, som skaber løsninger, vores kunder kan vokse i. Og vi lever op til vores navn, når det handler om at skære ind til det væsentlige.

I Carve træder du ind i et engageret konsulenthus. Vi arbejder altid i teams, og vi tror på, at erfaring og forskellige individuelle fagligheder sammen giver de bedste resultater.

De fire pejlemærker

Vi arbejder efter fire pejlemærker:

Fantasi

Vilje til at skabe alternative fremtidsbilleder og udforske det digitale potentiale.

Åbenhed

Modet til at inddrage forskellige perspektiver, fordi de bedste løsninger skabes, når fagligheder og personligheder supplerer, udfordrer og overrasker hinanden.

Agilitet

Evnen til i højt tempo at afprøve idéer, prototyper og løsninger, så der skabes hurtig læring og dermed kortere vej til værdi.

Ansvarlighed

Forståelse for at indtænke samfundsansvar, persondatabeskyttelse og dataetik i anvendelsen af ny teknologi.

Områder

Vi ønsker at videreudvikle vores forretning ud fra den enkle forretningsidé: Vi samtænker altid mennesker med teknologi og processer for at opnå forankring og værdiskabelse. Vi vil være et konsulenthus, der leverer samlede løsninger, som kobler nye digitale løsninger med virksomheders behov for at udvikle og optimere deres processer og organisering.

Et af vores vigtigste redskaber til at facilitere digitaliseringsprocesser er vores flerfaglige teams med højt kvalificerede konsulenter indenfor it, data science, compliance, økonomi, rapportering, organisation, driftsledelse, adfærdsdesign, processer og projektledelse.

Vi søger

Vi søger en stærk konsulentprofil til rollen som Partner i Carve Consulting, der har lyst til at være med til at drive og præge den fortsatte vækst hos Carve. En person med personligt drive og med empatisk evne til at indgå i de flerfaglige teams vi løser opgaver i. Du er handlingsorienteret og med stærk erfaring i at drive dit et salg. Du er teamspiller og nyder at gøre en forskel for andre omkring dig og bidrage til at teamet (og ikke kun dig selv) udvikler sig.

Derudover vil det være fantastisk hvis du:

  • Har stærkt netværk allerede både i det private og/eller offentlige men også netværk til andre konsulenter
  • Har en veldokumenteret salgs track record fra tidligere/nuværende virke
  • Har den primære erfaring fra konsulentbranchen
  • Arbejder struktureret og har høj troværdighed blandt dine kunder omkring dine leverancer
  • Opleves som en trusted advisor og bevæger dig naturligt på alle niveauer i organisationen
  • Går til udfordringer på en ligetil og handlingsorienteret måde
  • Har en relevant kandidatuddannelse og færdigheder i dansk og engelsk på højt niveau

Vi tilbyder 

Vi tilbyder et spændende og positivt udfordrende job i et mangfoldigt konsulenthus. Carve Consulting har i de sidste 4 år oplevet at vækste fra ca. 20 til 65 medarbejdere, og vil gerne udbygge vores forretning endnu mere i de kommende år. Du vil blive en aktiv og vigtig byggesten i denne udvikling og vækst. Du vil blive tilbudt medejerskab at Carve Consulting og del i partnergruppen.

Kontakt os / Ansøg

Denne rekruttering foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Mia Svantemann Ramskov på telefon +45 2426 6670 eller mail ms@brinchpartners.dk

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt løbende.

Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Mia Svantemann Ramskov

Partner
+45 2426 6670
ms@brinchpartners.dk