Specialist, Kemisk Procesudvikling

Om virksomheden

Fortum er en international energivirksomhed med aktiviteter i mere end 40 lande. Vi tilbyder vores kunder el, gas, varme, køling og intelligente løsninger, der forbedrer ressourceeffektiviteten. Vi engagerer vores kunder og samfundet til at blive en del af forandringen mod en renere verden. Læs mere på www.fortum.com

I forretningsenheden Recycling & Waste samarbejder vi med vores kunder i Norden om smarte og bære-dygtige løsninger, der genanvender værdifulde materialer og fjerner skadelige stoffer fra kredsløbet. Læs mere på www.fortum.com/fortum-recycling-waste

I Danmark tilbyder vi totalløsninger til håndtering, genanvendelse og slutbehandling af farligt affald. Vi beskæftiger ca. 170 medarbejdere. Læs mere på www.fortum.dk/recyclingandwaste

Dit ansvarsområde

Vi har travlt og søger derfor efter en specialist indenfor kemisk procesudvikling og kundespecifik affaldshåndtering til en fuldtidsstilling i vores Service & Product Management team.

Du kommer til at indgå i et erfarent team af eksperter, der har fokus på udviklingen af vores forbrændingsanlæg og behandlingsmuligheder for vores kunders affald.

Du vil få berøring med den driftstekniske optimering såvel som vores kommercielle afdeling, og du vil få til opgave at assistere med evalueringen af det indkomne affald og den optimale håndtering heraf. Dette omfatter også kontakt til/med kunder for kundespecifikke løsninger samt i særdeleshed vurdering af alternative håndteringsmuligheder både for vores kunder og egne restprodukter.

Dine primære arbejdsopgaver vil således være, at:
• Sørge for proces teknisk optimering
• Evaluere korrekt affaldshåndtering
• Assistere på kundespecifikke løsninger
• Undersøge markedet for downstream-løsninger.

Vi tilbyder dig

Hos Fortum Waste Solutions er vores vision en renere verden. Vores mission er at engagere vores kunder og samfund til at drive forandringen mod en renere verden. Vi tror på at vi er en del af løsningen på klimaforandringerne gennem korrekt og innovativ håndtering, genanvendelse og destruering af farligt affald.  Vi tror vi på at give vores dygtige medarbejdere en kontinuerlig chance for faglig opgradering og personlig udvikling. Derudover giver vi dig muligheden for at arbejde i en stor international organisation, hvor man vil få adgang til et stort professionelt netværk. Desuden tilbydes du en række attraktive vilkår som god kantineordning, en velfungerende personaleforening, gym, healthcare- og fritvalgs-ordning med mere.

Vi har et stort fokus på vores arbejdsmiljø samt medarbejdernes sikkerhed og faglige-/personlige udvikling.

Dine kvalifikationer

Vi forstiller os, at vores nye kollega uddannet kemiingeniør med 3-7 års erhvervserfaring og har kendskab til:

  • Fagligt, organisk, kemisk affald
  • Kemiske procesanlæg eksempelvis farve/lak og farmaceutisk produktion
  • Forståelse for forbrændingsteori og – anlæg 
  • Kommerciel interesse og kundeforståelse
  • Evnen til at tænke nyt og se muligheder for genanveldse/destruktion af farligt affald

 

Praktisk info:

Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Fortum, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen på +45 2784 7405. Du kan læse mere om Fortum på fortum.dk.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Ansøg”-knappen herover.

Arbejdsstedet vil være hos Fortum Recycling & Waste på Lindholmvej 3 i Nyborg.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest eller senest 2. februar 2022.

Jens Christian Jensen

Partner
+45 2784 7405
jc@brinchpartners.dk