Fortum Waste Solutions A/S søger en Program Manager med
ansvar for at planlægge, koordinere og eksekvere et stort og komplekst
investeringsprogram, i en visionær virksomhed med bæredygtigt fokus

Fortum Waste Solutions A/S i Nyborg søger en erfaren, dygtig, struktureret og dedikeret Program Manager, der har erfaring med gennemførelse af større tekniske projekter, til at lede et stort og komplekst program med fokus på brand sikkerhed. Programmet består af en bred vifte af mindre og større projekter/investeringer.

Ansvarsområde:

Din primære opgave er at lede og drive et stort program, som indeholder en række større underprojekter samt store investeringer, samtidig med at du har konstant fokus på sikkerhed. Programmet omhandler blandt andet investering i brandsikrede opbevaringsanlæg og brandslukningsinfrastruktur på sitet i Nyborg. Som eksempler kan nævnes nyt slukningsanlæg til tankanlæg til opbevaring af flydende brandfarlige væsker og faciliteter til opbevaring af pakkede brandfarlige substanser. Programmet gennemføres i et Matrix set-up sammen med en lang række interne og eksterne ressourcer som f.eks. underleverandører, rådgivere, konsulenter og myndigheder.

Dine vigtigste opgaver:

  • lede program teamet (ikke direkte ledelsesansvar)
  • lede underleverandører og tilknyttede konsulenter
  • udarbejde beslutningsgrundlag til styregruppe og direktion, på overordnet program niveau og også for de enkelte investeringer/projekter
  • styring af økonomi, resurser og fremdrift
  • styring af risici
  • kontaktperson for andre projektledere, underleverandører/konsulenter samt interne og eksterne stakeholders 

Dine kvalifikationer:

  • uddannelsesmæssig baggrund som Ingeniør med minimum 10+ års erfaring fra lignende job, hvor du som Program Manager eller senior projektleder har gennemført store tekniske projekter, gerne indenfor proces-industrien
  • erfaring med projektledelse i en matrix organisation og erfaring med at lede både interne og eksterne underleverandører og konsulenter
  • rutineret IT bruger med fokus på anvendelse af programstyrringsværktøjer
  • styring af budget/tidsplaner, risk management og gennemførelse af udbud og forhandlinger
  • dygtig til at rapportere, præsentere og levere relevant beslutningsgrundlag til styregruppen
  • gode engelskkundskaber er vigtige, da det faglige samarbejde på tværs af Recycling & Waste organisationen foregår på engelsk.

Dertil kommer at det er vigtigt, at du

  • er robust og har en meget struktureret tilgang til dine opgaver, du evner at bibeholde det store overblik og kan dykke ned i detaljer når dette kræves
  • er diplomatisk og evner at bringe din erfaring i spil
  • har evnen til at koordinere flere forskellige sideløbende og sammenhængende projekter
  • er en stærk kommunikator og god til at kommunikere på tværs af afdelinger/funktioner, og at du har en lyttende og positiv indstilling til dem du samarbejder med
  • kan have mange bolde i luften samtidig med, at du har fuldstændig styr på de langsigtede projektmål
  • er proaktiv og tænker før du handler
  • har erfaring med at udarbejde kontrakter med underleverandører
  • som person er rolig og har en klar forståelse for hvad der er ”nice to have” og ”need to have”.
  • har en grundlæggende forståelse for dansk lovgivning

Vi kan tilbyde dig:

Et fagligt udfordrende og personligt udviklende job i en spændende international virksomhed, hvor du vil få stor indflydelse og ansvar for, hvordan det overordnede program og underliggende projekter gennemføres over de kommende år. Du vil, udover opgaverne i DK, indgå i et samarbejde med nordiske kollegaer, hvor det primære fokus er at udveksle erfaringer, etablere best practices og vidensdele med henblik på at sikre fremdrift, sparring og læring gennem hele programmet.

Det er et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en grøn virksomhed i udvikling, hvor dette program er ”Et must win battle” med ledelsesfokus og afsatte ressourcer.

Vi har gode ansættelsesforhold og et godt arbejdsmiljø med kompetente, engagerede og hjælpsomme kolleger.

Fortum er en finskejet energi-koncern, som har ca. 9.000 ansatte globalt. Fortum Recycling & Waste A/S er en del af det nordiske forretningsområde ’Recycling&Waste’, der beskæftiger i alt ca. 700 medarbejdere – heraf ca. 180 i Danmark. Omsætningen i Danmark var i 2017 ca. 400 mio. kr.
Virksomheden har de bedste, tilgængelige teknikker for affald-til-energi (B.A.T.). Fortum Recycling&Waste skaber værdi for kunder og samfund via el, fjernvarme, olieprodukter, metaller og andre nyttige ressourcer.

Sammen med sine kunder arbejder Fortum Recycling&Waste for en renere verden baseret på cirkulær økonomi. Kundernes miljøeffektivitet øges gennem omfattende services og totalløsninger, der håndterer, genanvender og slutbehandler kompliceret og farligt affald. Virksomheden skaber værdi for bl.a. fremstillings- og procesvirksomheder, den maritime industri (havne og offshore), universiteter, hospitaler, indsamlingsvirksomheder og værksteder.
Fortum Recycling&Waste har i Danmark en samlet behandlingskapacitet til farligt affald på ca. 300.000 tons. Anlæg, kontrolsystemer og services er certificerede efter standarderne ISO 9001 for kvalitetskontrol, ISO 14001 for miljøledelse og OHSAS 18001 for sikkerhed.” Fortum har modtageanlæg i Nyborg, Aarhus, Esbjerg og København.

Din ansøgning

Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Fortum, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen på +45 7020 2328.  Du kan læse mere om Fortum på fortum.dk.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “søg stilling” knappen herover.

Jens Christian Jensen

Partner
+45 2784 7405
jc@brinchpartners.dk