Talentfuld og energisk mødebooker til B2B-salg i succesfuld start-up

Siden 2017 har Zenegy arbejdet mod at bane vejen for en helt ny generation af løn- og HR- software. Zenegy gør op med det klassiske løn set-up, og vi bevæger os på en åben platform af innovation, integration og brugervenlighed. Zenegy er en dynamisk virksomhed, og vi vokser hurtigt. Vil du være en central spiller i vores vækstmotor?

Skab resultater sammen med vores team af teletornadoer

Som mødebooker bliver du en del af et superengageret, ungt team af, i daglig tale Teletornadoerne. Her vil du opleve et konkurrencepræget miljø, med mulighed for individuel udvikling, samtidig med at vi vægter teamsamarbejde og fællesskab højt.

Som mødebooker bliver du en del af en unik og anderledes start-up, og du skal være med til at drive og optimere salget af virksomhedens innovative løsninger. Zenegy er i kraftig vækst og klar til det næste niveau, og som mødebooker får du en vigtig rolle eksekveringen af vores ambitiøse salgsstrategi.

Om dig

Du har lyst til at blive en del start-up verdenen med, et lysende talent for at tale med mennesker og du brænder for det gode salg. Du har måske erfaring som phoner, og her har du vist, at du har drive og evner at skabe interesse og lukke salget. Alternativt kan du også have færdiggjort et relevant studie og ønsker en karriere inden for salg.

Du er udadvendt og evner at formidle og kommunikere med folk på flere niveauer. Som person trives du i en vækstvirksomhed, drives af at være en del af et konkurrencepræget miljø, kender værdien af at være fleksibel, og du elsker telefonkontakten med kunder og at lukke salget.

Du har desuden flair og interesse for IT, og har lyst til at sætte dig grundigt ind i vores produkter, så du kan vejlede potentielle kunder og sætte dig ind i deres behov.

Dit ansvar

Som en del af vores Outbound salgsteam, bliver du en aktiv del af den fremtidige vækst, og du arbejder i et ungt og dynamisk team, og dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • Booking af salgsmøder til Key Account Managers
  • Ringe på kampagner, med specifikke målgrupper og produkter
  • Salg og opfølgning på mindre kunder
  • Velkomst kald til nye kunder og kald til eksisterende kunder

Lidt om det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor på Slotsmarken i Hørsholm. Vi ønsker at tilbyde vores medarbejdere gode og fleksible arbejdsvilkår, og giver bl.a. god fast grundløn, mulighed for at arbejde hjemmefra, firmapension og kantineordning.

Du får et aktivitets- og salgsbudget, som vi forventer, at du indfrier. Budgettet aftales kvartalsvis løbende med Team Lead, og der er koblet en bonus på din målopnåelse.

Ansøgning

Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Zenegy, er du velkommen til at kontakte Team Lead Rune Otzen, Outbound Sales, mobil 53 58 22 16.

Du kan læse mere om Zenegy på zenegy.com.

Zenegy indkalder og afholder interviews løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt.