Logistik Disponent

Sikre optimal planlægning og høj leveringsevne

Daglig drift af Bulk og Flaskedistribution

Med reference til Teamlederen i Ejby bliver du en del af teamet, der sikrer den daglige planlægning og distribution af Strandmøllens produkter. Dine succeskriterier er at sikre levering til tiden (uden tørløb hos kunderne) på den korte og lange bane på en kosteffektiv og sikker måde og samtidig være fleksibel over for kundebehov og Strandmøllens øvrige afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Optimal planlægning af flasketure og bulk til kunder gennem brug af overvågningssystem inkl. vagtordninger
  • Daglig disponering af bulk varer til og mellem fabrikker i Ejby og Ljungby, Sverige
  • Indgå i vagtordning hver anden weekend
  • Bestilling af eksterne vognmænd ved behov
  • Bidrage med optimering af logistikken
  • Sikre høj arbejdsglæde ved at bidrage med motivation og uddannelse af chauffører
  • Sikre en sikker arbejdsplads ved at bidrage med sikkerhedsrelaterede opgaver
  • Samarbejde med og Backup på opgaver i kundeservice (ordremodtagelse)

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med de øvrige i teamet samt chauffører, lager og kundeservicecenter.

Disponent, kørselsplanlægning eller tilsvarende baggrund

For at blive succesfuld har du erfaring med disponering og planlægningsopgaver inden for transport og er vant til at arbejde med forskellige ERP-systemer (Axpata) og IT-systemer. Du har siddet i en tilsvarende rolle og har forståelse for, hvordan flowet fungerer fra ordremodtagelsen til leverance – med kunden i fokus.

Som person er du god til at skabe og bevare overblikket selv i hektiske situationer. Du er vant til at arbejde i et forandringspræget miljø. Derudover er du analytisk, fleksibel, ansvarlig og nysgerrig af natur.                                    

Stærke værdier, høj sikkerhed og fokus på udvikling

Som Logistik disponent tilbydes du en central- og selvstændig rolle i en spændende virksomhed, hvor der løbende er mange udfordrende opgaver og projekter. Strandmøllen er inde i en spændende udvikling med ekspansion i Sverige og Tyskland, og hvor der er stort fokus på trivsel, sikkerhed og optimering gennem brugen af moderne ledelsesværktøjer. Du vil blive en vigtig del af den daglige drift inden for logistikområdet, og der vil desuden være god mulighed for at deltage i projekter med fokus på optimering og sikkerhed.

Kontakt os                                                         

Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Søg” knappen herover.

Annoncen rykkes automatisk frem på jobsitet hver fjerde uge. Henvendelserne behandles løbende og i fuld fortrolighed.

Om Strandmøllen:

Gas er ikke bare gas! Det ved vi på Strandmøllen, for vi har produceret og solgt gasser i over 100 år. Vores store kundebase spænder vidt og inkluderer stort set alle brancher, heriblandt metalindustrien, healthcare, fødevareindustrien, medicinalindustrien, forskning og uddannelse samt laboratorier. Strandmøllen er en velkonsolideret fondsejet dansk virksomhed, der beskæftiger mere end 200 gode kolleger. I vores dagligdag har vi stort fokus på sikkerhed på arbejdspladsen samtidig med, at vi sætter en ære i, at vores kvalitetsprodukter leveres til rette tid.

Historisk har vi primært været på det danske marked, men de seneste ti år har vi udvidet aktiviteterne til også at omfatte Sverige og Tyskland. Med unik ekspertise og moderne produktionsanlæg er vi på Strandmøllen klar til fremtiden og klar til at fortsætte vores udvikling. Læs mere på www.strandmollen.dk.

Jens Christian Jensen

Partner
+45 2784 7405
jc@brinchpartners.dk