Produktionschef

Ledelse – Drift – Optimering – Udvikling

Drifts- og udviklingsbaserede opgaver i en spændende virksomhed

Med reference til den Administrerende Direktør bliver du ansvarlig for alle produktionsaktiviteter i Strandmøllen. Det indebærer ansvar for vores CO2 fabrik i Korskro ved Esbjerg, Acetylen fabrik i Holbæk samt luftgasanlæg, brint fremstilling, flaskefyldning og PTA funktion i Ejby på Fyn. Du vil sammen med dine dygtige mellemledere sikre en optimal produktion med høj fokus på sikkerhed og indgå i den øverste ledergruppe.

Dine primære ansvarsområder og opgaver:

  • Overordnet ledelse af produktionen med ca. 40 medarbejdere
  • Ledelse, motivation og operationel sparring med 3 mellemledere
  • Optimering, effektivisering og udvikling af produktionen
  • Indgå i Strandmøllens strategiarbejde og organisationsudvikling og sætte retningen for produktionen
  • Budgettering, planlægning og økonomisk opfølgning
  • Rekruttering af dygtige medarbejdere i samarbejde med mellemlederne
  • Indgå i arbejdsmiljø- og sikkerhedsudvalget
  • Sikre rigtig balance og være frontløber på Strandmøllens værdisæt

Strandmøllen kører i dag nul-mands drift 24/7 og har stort fokus på nul uhelds- og forbedringskultur samt en rationel og optimal drift af anlæggene. Stillingen indebærer et meget tæt samarbejde med de øvrige ledere i Strandmøllen for at sikre et optimalt flow gennem hele værdikæden, og det forventes, at du som leder er synlig, lyttende, kommunikerende og automatisk tager ansvar, lederskab og sætter retningen.

Succeskriterier:

De konkrete mål fastsættes i samarbejde med dig, men succeskriterier er bl.a.:

  • Strandmøllens omsætning og indtjening
  • Medarbejdertilfredshed og fastholdelse af medarbejdere
  • Høj leveringsevne og høj oppetid på anlæg
  • Klare og effektive arbejdsgange
  • Lave enhedsomkostninger
  • Højt sikkerhedsniveau og nul uheld
  • Brug af Strandmøllens systemer og dokumentation
  • Maskiningeniør, kemiingeniør eller tilsvarende

For at blive succesfuld har du mange års erfaring med ledelse af produktionsenheder, organisationsudvikling og optimering af produktionsprocesser. Du er ingeniør og har teknisk forståelse for procesanlæg samt erfaring med at varetage processen fra analyse, planlægning til eksekvering.

Som person er du struktureret, analytisk, strategisk tænkende  og klar til at tage beslutninger. Du er god til at arbejde sammen med andre, uanset deres placering i organisationen. Du finder det naturligt at inddrage og gøre brug af dine medarbejderes input i planlægningen, og du forstår at indsamle viden igennem en løsningsorienteret og imødekommende tilgang. Derudover er du proaktiv, robust, ansvarsfuld, empatisk og en dygtig kommunikator.

Stærke værdier, høj sikkerhed og fokus på udvikling
Som produktionschef tilbydes du en ansvarsfuld og selvstændig rolle i en spændende virksomhed, hvor der løbende er mange udfordrende opgaver og projekter. Strandmøllen er inde i en spændende udvikling med ekspansion i Sverige og Tyskland, og hvor der er stort fokus på trivsel, sikkerhed og optimering gennem brugen af moderne ledelsesværktøjer.

Om Strandmøllen:

Gas er ikke bare gas! Det ved vi på Strandmøllen, for vi har produceret og solgt gasser i over 100 år. Vores store kundebase spænder vidt og inkluderer stort set alle brancher, heriblandt metalindustrien, healthcare, fødevareindustrien, medicinalindustrien, forskning og uddannelse samt laboratorier. Strandmøllen er en velkonsolideret fondsejet dansk virksomhed, der beskæftiger mere end 200 gode kolleger. I vores dagligdag har vi stort fokus på sikkerhed på arbejdspladsen samtidig med, at vi sætter en ære i, at vores kvalitetsprodukter leveres til rette tid.

Historisk har vi primært været på det danske marked, men de seneste ti år har vi udvidet aktiviteterne til også at omfatte Sverige og Tyskland. Med unik ekspertise og moderne produktionsanlæg er vi på Strandmøllen klar til fremtiden og klar til at fortsætte vores udvikling. Læs mere på www.strandmollen.dk.

Kontakt os                                                         
Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Søg” knappen herover.

Annoncen rykkes automatisk frem på jobsitet hver fjerde uge. Henvendelserne behandles løbende og i fuld fortrolighed.

Jens Christian Jensen

Partner
+45 2784 7405
jc@brinchpartners.dk