Til at indgå i vores General Care team, med ansvaret for salg på Sjælland, Lolland og Falster, søges en ny:

Konsulent

Praktiserende læger og speciallæger – ny salg og relations salg 

Har du lyst til at sælge et bredt sortiment af medicoprodukter, forbrugsartikler og teknisk udstyr? Og har du erfaring med det sundhedsfaglige arbejde hos praktiserende læger og speciallæger? Så er stillingen som konsulent hos OneMed måske noget for dig.

Med reference til salgschefen for General Care, får du ansvaret for at sælge produkter til brug i den daglige drift hos praktiserende læger og speciallæger på Sjælland, Lolland og Falster. Fra din hjemmearbejdsplads kører du ud og besøger kunderne, hvor du laver behovsafdækning, afgiver tilbud, optager ordrer og sørger for at kunderne får en god service, så de kan opretholde driften.

Ved at instruere kunderne i brug og vedligeholdelse af produkterne, udbygger og vedligeholder du den gode kunderelation. En del af jobbet består også i at skabe nye faste kunder, hvorfor opsøgende kontakt indgår som en del af din hverdag. Det er således din opgave, at følge op på leads enten ved personlige kanvas besøg eller pr. telefon, og herefter planlægge introducerende møder med de nye kundeemner.

Af øvrige opgaver kan nævnes:

  • Deltagelse på messer og interne salgsmøder
  • Rapporteringer og vedligehold af kundekontakter og møder i CRM-systemet
  • Deltagelse i produkt- og salgstræning
  • Sikre levering og installation af tekniske produkter hos kunderne
  • Tast af ordrer i ERP-system

Du får dit eget budget som afspejler det potentielle marked.

Din profil

Du kommer formentlig fra en tilsvarende stilling som konsulent eller account manager for praktiserende læger eller speciallæger. Alternativt kommer du fra en stilling som sygeplejerske eller bioanalytiker i en lægepraksis, og har evner og vilje til at prøve kræfter med salg og service.
Vigtigst er det, at du formår at give kunderne en høj grad af faglig service, samtidig med at du har den kommercielle tilgang til relationen.

Du har et godt overblik over dine tilbud, hvor du selv kalkulerer priserne. Du finder det også motiverende, at gå i dybden med produktrelaterede detaljer for netop at kunne give dine kunder den bedst mulige service og indsigt.

Som person er du selvstændig og initiativrig. Du er udadvendt, og er en solid relations skaber. Du har en god omstillingsevne, og har nemt ved at motivere dig selv. Du trives med at være dig selv i hverdagen og ved, at kollegerne blot er et telefonopkald væk. Når teamet samles bidrager du med vidensdeling og positiv energi.

Hvorfor er jobbet attraktivt?

Du kommer til at varetage en stilling, hvor der vil være mange muligheder for at sætte et succesfuldt aftryk i en virksomhed, der har gode produkter, dokumenterede processer og som giver rum til at arbejde med nye muligheder. Samtidig vil du blive en del af et team i General Care, som er lykkedes med at skabe stor vækst gennem de sidste år. Du vil derfor få dygtige og entusiastiske kollegaer, som vil hjælpe dig med at nå dine mål.

Lønpakken vil indeholde en attraktiv fast løn, bonus, bil samt andre benefits der vil matche jobbet og dine kvalifikationer.

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen og OneMed A/S, er du velkommen til at kontakte partner Henrik Smit hos Brinch & Partners. Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “Søg” knappen. Så længe jobbet er slået op modtager vi ansøgninger. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Område: Sjælland

Henrik Smit

Partner
+45 2215 2787
hs@brinchpartners.dk