Projektorienteret og kvalitetsbevidst Site Manager

Er du rejsevant, og har du erfaring med installation af komplekse maskin- og procesanlæg for kunder på et globalt plan? Kan du håndtere mange parallelle opgaver og samtidig bevare fokus og høj kvalitet i opgaveløsningen.

Vi søger nu en Site Manager, der har lyst til at have ansvar for samt indgå i montage af emballageanlæg hos vores kunder i hele verden. Trives du i et alsidigt job med stor frihed under ansvar, er dette det rette job for dig.

Hvem er vi?
Brødrene Hartmann A/S er verdens førende virksomhed inden for salg og produktion af moulded fiber emballage til æg og frugt. Hartmann Technology er verdens førende producent af maskiner til moulded fiber emballage. Vores teknologi og produkter gør brug af genbrugspapir og er dermed et bæredygtigt alternativ til plastemballage.

Hvem søger vi?
Vi søger en Site Manager med en relevant teknisk uddannelse og/eller erfaring med montage og installation af tekniske anlæg. Ligeledes har du erfaring med ledelse af teams, som kan bestå af lokale håndværkere med forskellige kulturelle baggrunde. Du er en dygtig projektleder med gode sproglige og kommunikative evner, som forstår at agere professionelt og etablere troværdige og tillidsvækkende relationer med kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer. Erfaring med PLC systemer er en fordel.

Som person er du tålmodig og vedholdende med en god gennemslagskraft. Du er kvalitetsbevidst, systematisk og struktureret i din arbejdsform med et godt blik for såvel detaljen som helheder. Du har desuden en åben og fleksibel tilgang til tingene.

Til hvilke opgaver?
Du vil blive vor nye kollega i et team på ca. 40 engagerede medarbejdere, teknikere og ingeniører, som har arbejdssted i Tønder, Gentofte og ved vores kunder i hele verden. Jobbet består til dels af projektledelse af installation af komplette produktionsanlæg med varighed på typisk 2 – 3 måneder. Dertil kommer kortere globale servicebesøg på vores kunders anlæg. Dine primære opgaver kommer til at bestå af

  • Idriftsættelse, fejlfinding og optimering af anlæg samt uddannelse af driftspersonale hos vores kunder
  • Servicebesøg og udarbejdelse af besøgsrapporter
  • Assistere ved tekniske forespørgsler fra kunder
  • Udarbejdelse af montageplaner
  • Assistere ved udarbejdelse af montagevejledninger og anden teknisk dokumentation
  • Arbejde som projektleder på mindre projekter på egne fabrikker samt eksternt

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en spændende stilling i en energi- og miljøbevidst virksomhed med gode rammer for faglig og personlig udvikling. Ud over gode personaleforhold er der til stillingen tilknyttet en attraktiv pensionsordning samt en sundhedsforsikring. Lønniveau afspejles i uddannelse og erfaring.

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen og Hartmann Technology, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Bjerring på +45 23 277 287.

For at søge skal du udfylde formularen via Søg Stilling knappen nedenfor. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Peter Bjerring

Partner
+45 23 277 287
pb@brinchpartners.dk