Green Hydrogen har siden 2007 udviklet anlæg, der ved hjælp af elektrolyseteknologi kan udvinde brint til lagring af vedvarende energi. Green Hydrogen har et meget stort forretningspotentiale i den globale grønne omstilling og oplever en stor vækst. Green Hydrogen er i dag ejet af bl.a. Nordic Alpha Partners. Til at understøtte vækst strategien søges der til hovedkontoret i Kolding en:

Logistikansvarlig /- Ingeniør

Har du erfaring med logistikledelse og vil du være en del af en virksomhed, som har potentialet til at spille en absolut nøglerolle i den grønne omstilling? Der er tale om en karriere stilling, hvor du med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer, får mulighed for at lave et enormt aftryk på virksomheden og ikke mindst dens evne til at konkurrere.

Om rollen:

I rollen som Logistikansvarlig vil du få det overordnede ansvar for opsætningen af GH’s vareflow fra leverandør til lager, igennem produktion og til kunden. Dette indebærer bl.a. opsætning af interne lagre, implementering af back office systemer, herunder ERP samt PDM/PLM. Derudover vil dit ansvar bl.a. være at:

  • Opbygge processer indenfor engineering, produktion og supply chain, lagerstyring, varedisponering, produktionsplanlægning, forecasting og order fulfillment
  • Designe og implementere produktstyrings, lagerstyrings, disponerings- og planlægningsprocesser inkl. systemopsætning
  • Udarbejde og vedligeholde procesdokumentation
  • Indledningsvis udføre operationel lagerstyring, disponering og planlægning i det omfang det er påkrævet, indtil operationel ressource ansættes
  • Opbygge og vedligeholde interne logistiksystemer og -udstyr

Din profil:

Du har sandsynligvis en mellem eller længere videregående teknisk eller økonomisk uddannelse som fx Produktionsingeniør, Cand.merc., Produktionsteknolog eller lignende. Derudover har du +5 års erfaring fra en lignende stilling i en industriel produktionsvirksomhed, med fokus på logistikprocesser og implementering af ERP-systemer. Du har derudover stærke IT-kompetencer og kan begå dig på et højt niveau på både dansk og engelsk. Som person er du teknisk velfunderet, god til at opbygge relationer og god til at have flere bolde i luften på en gang.

Udfyld felterne nedenfor

Navn*

Privat Email*

Vedhæft CV*:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Hvordan har du fundet denne stilling?

Hvis andet - hvordan?:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Vil du være en vital del af en grøn virksomhed i stor vækst?

Så send din ansøgning snarest muligt. Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen og Green Hydrogen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Bjerring på +45 23 277 287 eller læse mere på http://greenhydrogen.dk/

Vi ser meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via ”søg stilling” knappen herover.

Kontakt:

Partner Peter Bjerring
Telefon: +45 23 277 287
Mail: pb@brinchpartners.dk