Fortum Recycling & Waste Solutions A/S søger en Laboratory Manager

Recycling & Waste Solutions i Nyborg søger en dygtig og ambitiøs Laboratory Manager, der kan påtage sig det overordnede daglige ansvar for vores laboratorium, der er et særdeles vigtigt element i vores daglige drift og i vores samlede forretning.

Brænder du for at lede et velfungerende laboratorium på 8 medarbejdere, at stå i spidsen for et dedikeret team af dygtige laboranter og samtidig sikre, at vores analyser leveres med høj sikkerhed, i rette tid og kvalitet til de forskellige afdelinger internt og eksterne kunder, så er dette job måske det helt rigtige for dig.

Ansvarsområde:

Hovedopgaven er at lede og kontinuerligt udvikle vores akkrediterede laboratorium med høj kvalitet for øje. Du er som Laboratory Manager bindeled mellem laboratoriet, virksomheden og kunderne. Stillingen refererer til vores Produktionsdirektør og du er en del af ledergruppen i produktionen og deltager i fælles ad-hoc opgaver, der måtte komme derfra.

Herudover er det vigtigt, at du:

  • går forrest, når det gælder sikkerhed for medarbejdere og kunder
  • er en dygtig leder, både fagligt og interpersonelt
  • opstiller og kommunikerer klare mål og rammer for afdelingen – og følger op på målene
  • gennemfører løbende forbedringer
  • bidrager til Fortums videncenter for farligt affald
  • sikrer en høj performance på laboratoriet i form af kundebetjening, ressourceforbrug og kvalitet
  • deltager i tværfagligt samarbejde indenfor koncernen gennem udviklings-, kortlægnings- og moniteringsopgaver.

 Dine Kvalifikationer:

  • Du har en kemisk uddannelsesbaggrund, sandsynligvis en mastergrad inden for kemi el.lign.
  • 3-5 års erhvervserfaring, herunder også erfaring med personaleledelse.
  • Du har en god forståelse for hvordan et laboratorie fungerer
  • Gode engelskkundskaber er vigtige, da det faglige samarbejde på tværs af Recycling & Waste organisationen foregår på engelsk.

Dertil kommer at du;

  • er god til at kommunikere på tværs af afdelinger, og at du har en lyttende og positiv indstilling til kolleger og arbejdsopgaver
  • kan have mange bolde i luften
  • er proaktiv og tænker udvikling og forbedringer ind i det daglige ledelsesarbejde

Vi kan tilbyde dig:

Et fagligt og personligt udviklende job i en spændende international virksomhed, hvor du vil få stor indflydelse på, hvordan laboratoriet skal udvikle sig i de kommende år. Du vil udover opgaverne i DK indgå i et samarbejde med nordiske kollegaer, hvor det primære fokus er at udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Det er et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i udvikling, og vi har gode forhold og et godt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger.

Din ansøgning:

Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Fortum, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “søg stilling” knappen herover.

Udfyld felterne nedenfor

Navn*

Privat Email*

Vedhæft CV*:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Hvordan har du fundet denne stilling?

Hvis andet - hvordan?:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Om Fortum Recycling & Waste Solutions

Fortum er en finskejet energi-koncern, som har ca. 9.000 ansatte globalt i Norden, Rusland, Baltikum, Polen, Tyskland og Indien. Fortum Waste Solutions A/S er en del af det nordiske forretningsområde ’Recycling&Waste’, som beskæftiger i alt ca. 700 medarbejdere – heraf ca. 180 i Danmark. Omsætningen i Danmark var i 2017 ca. 400 mio. kr.

Virksomheden har fjernet risici for industrien i Danmark i over 40 år via de bedste, tilgængelige teknikker for affald-til-energi (B.A.T.). Fortum Recycling&Waste skaber værdi via el, fjernvarme, olieprodukter, metaller og andre nyttige ressourcer. Sammen med sine kunder arbejder Fortum Recycling&Waste for en renere verden baseret på cirkulær økonomi. Kundernes miljøeffektivitet øges gennem omfattende services og totalløsninger som håndterer, genanvender og slutbehandler kompliceret og farligt affald. Virksomheden skaber værdi for bl.a. fremstillings- og procesvirksomheder, den maritime industri (havne og offshore), universiteter, hospitaler, indsamlingsvirksomheder og værksteder. Fortum Recycling&Waste har i Danmark en samlet behandlingskapacitet til farligt affald på ca. 300.000 tons. Anlæg, kontrolsystemer og services er certificerede efter standarderne ISO 9001 for kvalitetskontrol, ISO 14001 for miljøledelse og OHSAS 18001 for sikkerhed.” Fortum har modtageanlæg i Nyborg, Aarhus, Esbjerg og København.

Du kan læse mere om Fortum på fortum.dk.

Start: Hurtigst muligt

Location: Nyborg

Kontakt:

Partner Jens Christian Jensen
Telefon: +45 2784 7405
Mail: jc@brinchpartners.dk