Zenegy har en ambitiøs vækststrategi og til at understøtte den igangværende vækst søger Zenegy en talentfuld og passioneret Digital Marketing Manager til deres team i Hørsholm.

Digital Marketing Manager – Zenegy

Kan du skabe det digitale univers omkring løn og HR?

Hvorfor Zenegy:
Som Digital Marketing Manager bliver du en essentiel del af at etablere og opbygge Zenegy’s markedsføringsstrategi, og dermed positionere dem endnu stærkere på markedet, samt opbygge den dertil nødvendige opmærksomhed omkring Zenegy og deres innovative og fremtidssikrede lønsystem. Fordi Zenegy er en start up, er der mulighed for at udforme og influere hele tankegangen og set-uppet hos Zenegy på deres vækstrejse, og tage den digitale markedsføring til næste niveau. Digital Marketing Manageren bliver en del af et professionelt og usædvanligt engageret team med mange års erfaring i en startup virksomhed som vægter kultur og fællesskabet højt, men som samtidig er vanvittig ambitiøs.

Dit ansvar:
I samarbejde med virksomhedens ledelse og det grafiske team får du det brede ansvar for den digitale strategi fremadrettet. Dette vil bl.a. indebære:

  • At udvikle deres SoMe-profil og tage aktiv del i driften af disse.
  • At skrive nyheder og udarbejde nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af blogs
  • At analysere effektiviteten af disse.
  • Håndtering af Google Analytics
  • Etablere et link med salgsteamet ift. optimering af leads.
  • At arbejde med sprogversionering

Om dig:
Du har formentligt 3-5 års erfaring inden for digital markedsføring, og har tidligere arbejdet med SoMe, Google Analytics og lead generering – evt. som selvstændig. Som person evner du at arbejde selvstændigt og proaktivt, og du har igennem din karriere bevist din taktiske og strategiske kunnen i relation til digital markedsføring. Du evner at se det brede billede samtidig med, at du ikke er bange for at arbejde med udarbejdelsen og eksekveringen af strategien. Kort sagt, du sparker røv inden for det digitale område og er den der forstår at binde produkter, kunder og markedsføring sammen.

Ansøgning:
Zenegy samarbejder med Brinch & Partner på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Zenegy, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Joachim Bybjerg Præstmark.

Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt via ”søg stilling” knappen herover.

Udfyld felterne nedenfor

Navn*

Privat Email*

Vedhæft CV*:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Hvordan har du fundet denne stilling?

Hvis andet - hvordan?:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Om Zenegy

Siden 2017 har Zenegy arbejdet mod at bane vejen for en helt ny generation af løn og HR- software. Zenegys software gør op med det klassiske løn setup, og bevæger sig i stedet på en åben platform af innovation, integration og brugervenlighed. Med Zenegys HR-løsninger skabes sammenhæng mellem løn og HR i virksomheden og arbejdsgangene optimeres ved at samle begge funktioner i ét system.

Zenegy er en dynamisk og hurtigt vækstende SaaS virksomhed, som for nyligt har etableret et større partnerskab med Danske Bank, og i takt med denne udvikling søger de nu ud over de danske grænser.

For mere information: www.zenegy.com

Placering: Hørsholm
Deadline: Ingen deadline. Interview vil blive afholdt løbende.

Kontakt:

Research Consultant Joachim Bybjerg Præstmark
Telefon: +45 31481595
Mail: jp@brinchpartners.dk