Har du lyst til at drive hele produktionskæden hos en virksomhed i kraftig vækst? Har du lyst til at lede projektledere, byggeledere og montører i en af Danmarks største altanvirksomheder? Trives du med overordnet ledelse i en virksomhed hvor struktur, processer og sammenspil går hånd i hånd? Så kan du meget vel være den nye Projekt- og Produktionschef hos MiNALTAN.

Ansvar for værdikæden fra ordre til opsætning:
I rollen som Projekt- og Produktionschef bliver du den overordnede leder, med ansvar for sammenlægningen af to interne afdelinger, teknisk indkøb- og projektafdelingen, samt udviklingen og driften af den nye afdeling. Du får ansvaret for at optimere processer, effektivisere leverandørkontrol, kvalitetssikring og det overordnede flow således, at der er en rød tråd fra salgsafdelingen og helt frem til montering af den færdige altan.

Du får det overordnede ansvar for 4 projektledere, 5 byggeledere, 5 tekniske tegnere og 70 interne montører, som i tæt samarbejde skal sikre den bedst mulige oplevelse indenfor leverance og montering af altaner i Storkøbenhavn. Herudover vil du blive en aktiv del af ledergruppen og dermed være med til at præge den fremtidige kurs mod forsat vækst.

Hvorfor denne stilling:
Du kommer til at spille en fremtrædende rolle i, hvordan virksomheden kommer til at operere i fremtiden – og dermed få muligheden for at præge udviklingen i en virksomhed med trecifret million omsætning og stort potentiale. MiNALTAN har en stærk markedsposition og et stærkt brand i en branche, som er under en større udvikling og transformation. Teamet er ungt og dynamisk kendetegnet ved et stort engagement, og der er ikke langt fra idé til eksekvering.

Om dig:
Du har formodentlig en længere erfaring med ledelse fra en produktionsvirksomhed eller inden for byggeriet kombineret med en teknisk baggrund. Du har en stærk track-record som leder og har bevist, at du kan skabe et naturligt og afprøvet flow i en værdikæde med mange forskellige leverandører og medarbejdere. Du evner at tage ansvar og forstår værdien af en tæt sparring med din organisation. Som person er ord som struktureret, ærlig, ydmyg og procesorienteret beskrivende for, hvem du er kombineret med et glødende engagement og lysten til at udvikle processer.

Ansøgning:
Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedr. stillingen eller MiNALTAN, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen på +45 7020 2328 eller Research Consultant Joachim Bybjerg Præstmark på +45 31481595.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt via ”Søg Stilling” knappen herover.

Udfyld felterne nedenfor

Navn*

Privat Email*

Vedhæft CV*:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Hvordan har du fundet denne stilling?

Hvis andet - hvordan?:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Har denne stilling fanget din interesse og kender du nogen der kunne få gavn af den?

Del denne stilling i dit netværk!

Om MiNALTAN A/S

MiNALTAN A/S er en af Danmarks førende altanvirksomheder, som blev etableret i oktober 2008, og bliver i dag drevet fra deres over 1000 m2 store hovedkontor på Frederiksberg. Virksomheden har i dag +25 ansatte samt mere end 70 timelønnede montører, en solid ordreportefølje og en stærk investor i ryggen. Virksomheden fik i 2018 Frederiksberg Erhvervspris.

For mere information: https://www.minaltan.dk/

Placering: Frederiksberg.

Deadline: Ingen deadline. Interview vil blive afholdt løbende.

Kontakt:
Partner Jens Christian Jensen
Telefon: +45 27847405
Mail: jc@brinchpartners.dk