11.738 – Genau & More A/S, Senior konsulent til IT/Automatik2018-06-04T08:21:45+00:00

Senior konsulent til IT/Automatik i GMP regulerede miljøer

Genau & More A/S
Mrk. 11.738 

Senior konsulent til IT/Automatik i GMP regulerede miljøer
Mrk.11.738

Genau & More A/S er en dansk værdibaseret konsulentorganisation, som har specialiseret sig i at levere ekspertrådgivning til virksomheder, som producerer og leverer medicin. Virksomheden blev grundlagt i 2002 af Henrik Johanning. Forretningsgrundlagets kerne er at levere ydelser af særdeles høj kvalitet med det formål, at få IT & Automation til at fungere som tilsigtet og med en tilfredsstillende kvalitet, for i sidste ende at sikre patientsikkerheden. Fokus for Genau & More er således at bruge deres ekspertise til at hjælpe virksomhederne med at levere den højeste kvalitet og en fejlfri produktion. Naturligvis altid indenfor de til enhver tid gældende internationale og nationale regler og standarder.

Genau & More leverer konsulentydelser indenfor validering, projektledelse, management consulting og undervisning og arbejder for en række store danske virksomheder, herunder som etableret strategisk samarbejdspartner til Novo Nordisk. Se gerne mere om Genau & More her.

Senior konsulent – IT/Automatik
Til vores afdeling i København leder vi efter en dygtig og erfaren senior konsulent, som har lyst til at arbejde i et team af ligesindede og med fokus på:

• Kravspecificering
• Risikovurdering
• Projektering
• Indkøring, test og kvalificering af automatiseret produktionsudstyr

Opgaverne vil typisk ligge indenfor IT/Automatiksystemer, infrastruktur, automatiseret produktionsudstyr, proces og projektledelse.

Din baggrund
Du har formentligt en uddannelse som BSc/MSc i IT, Automatik, Elektronik eller lignende. Du har minimum 5 års praktisk erfaring med kravspecificering, test og validering og/eller drift af IT/Automatik-systemer og automatiseret produktionsudstyr i GMP regulerede miljøer

Du har måske endda selv programmeret en eller flere typer af PLC/SCADA/PCS systemer.

Du har gerne hands-on erfaring med et eller flere af følgende områder:

• GAMP5, V-modellen, 21 CFR Part 11, EU Annex 11 og dataintegritet

Det vil endvidere være at foretrække, hvis du har eller erfaring med forberedelse og fremlæggelse af valideringsdokumentation i forbindelse med myndighedsinspektioner og endelig vil det være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse.

Men – det er ikke kun din baggrund og dine erfaringer, der er vigtige for os. Det er lige så vigtigt, at du har et værdisæt, der matcher vores, da vi går op i kvaliteten i alle aspekter af vores arbejde samtidigt med, at det menneskelige fokus spiller en stor rolle for os både internt som kollega og eksternt som konsulent.

Derfor kigger vi også efter en kollega, som er passioneret og dedikeret og som går til enhver opgave med stor præcision.

Du sætter en ære i at gøre dig umage for altid at levere den højeste kvalitet og service – og du holder, hvad du lover.

Du går til opgaven med en holistisk tilgang og for at skabe mest mulig værdi for klienten og du udfordrer, hvis det er nødvendigt for at løse opgaven bedst muligt.

Teamet
Du bliver en del af et team, som er drevet af at gøre en forskel og som er nogle af branchens mest erfarne seniorkonsulenter. For Genau & More vejer høj faglighed, høj kvalitet og langvarige relationer særdeles tungt. Derfor har vi – udover de ovennævnte områder, også stort fokus på løbende efteruddannelse og træning og ikke mindst tager vi os tiden til at sparre med og lære af hinanden.

Du får spændende projekter på forskellige sites, ved forskellige klienter og bliver en vigtig del af en nytænkende, dynamisk virksomhed med en flad organisation og korte beslutningsveje.

INTERESSERET?
Ansættelsesprocessen gennemføres i samarbejde med Brinch & Partners og hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Partner Susanne Holse på +45 2989 4900 eller Research Consultant Joachim Bybjerg Præstmark på +45 31481595.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv hurtigst muligt. For at søge skal du udfylde formularen via “Søg Stilling” knappen ovenfor.

Udfyld felterne nedenfor

Navn

Privat Email

Vedhæft CV:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Har denne stilling fanget din interesse og kender du nogen der kunne få gavn af den?

Del denne stilling i dit netværk!

Seneste jobs

Marketingchef, Kendt dansk virksomhed


Inbound Manager, Verdens førende leverandør af ovenlys


Business Development Manager, Familieejet Fond


Management Konsulent, konsulenthus


Innovativ Ingeniør, Dansk konsulenthus


Business Development Manager, Dansk Familieejet Fond


Country Sales Manager, Ansvar for direkte- og kanalsalg


Sales Executive, direkte salg


Online Analyst, International produktionsvirksomhed