SEARCH & SELECTION

Med udgangspunkt i vores kunders forretningsmæssige strategi og udfordringer tilrettelægger vi den mest optimale rekrutteringsproces. Det er opgaven, der bestemmer metoden og ikke omvendt. Udgangspunktet er en grundig analyse af markedet, virksomheden og stillingens ansvarsområder. Kun igennem en detaljeret forståelse af rammebetingelserne er vi i stand til at finde frem til de kandidater, der kompetencemæssigt og menneskeligt matcher jobbet. En stærk velafprøvet proces og en tæt løbende dialog mellem konsulent og kunde sikrer, at alle involverede parter oplever et godt og professionelt forløb.

Vores vigtigste interessenter
Vi kombinerer vores proces med erfarne konsulenter, dygtige researchere og fokus på tilfredsheden hos vores to væsentligste interessenter – vores kunder og vores kandidater.

Branchemæssig bredde, professionelt fokus
Vi finder ledere og specialister inden for salg, økonomi, IT og generel ledelse. Branchemæssigt spænder vi bredt og er en kvalificeret sparringspartner for dansk erhvervslivs ledere og HR-afdelinger.

Erfaring og netværk
Vi har en bred erfaring og et stort netværk inden for en række brancher. Vi anvender afprøvede metoder og en række professionelle testværktøjer. Dette er med til at give vores kunder sikkerhed for optimale løsninger og den rigtige kandidat til jobbet.

Den offentlige sektor
Vi tilbyder også vores services til den offentlige sektor. Med vores kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer for offentlige ledere, er vi i stand til hjælpe med at finde den rette leder indenfor direktion, sektor- og områdeledelse, afdelings- og teamledere samt ledere til selvstændige eller associerede offentlige virksomheder og institutioner.