Teknisk Chef

Flügger
Mrk.11.781

Vil du have en central rolle i at Flügger leverer kvalitet til tiden? Kan du få det optimale ud af vores maskiner, medarbejdere og processer? Tændes du af kompleksiteten i en procesindustrivirksomhed? Drives du af at skabe struktur, forbedringer og samarbejde? Så er vi interesserede i, at møde dig.

I Flügger har vi meget at være stolte af. Vores dybe rødder, vores kærlighed og respekt for malerfaget, vores faglige kompetencer og kvalitetsprodukter. Vi har en lang historie og meget at værne om så Flügger også står stærkt på markedet fremover. På fabrikken i Kolding er vores fornemmeste opgave at få produktionen til at køre optimalt og professionelt.

Samarbejde er nøgleordet
Du vil referere til vores Plant Manager, som du vil få et tæt samarbejde med, om at sætte retning for både dit team og fabrikken. Du får en afgørende rolle gennem dine ideer og input for at fastlægge, hvad det vil kræve, at gøre fabrikken, og dermed Flügger, klar til fremtidige udfordringer.

Du får det daglige ansvar for et sammentømret team, der tæller 6 dygtige smede og elektrikere som har stor erfaring med anlæg til produktion af maling. Samarbejde er nøgleordet, både internt i dit team, men også med resten af organisationen i Kolding, dvs. produktions-, lager- og lederteamet. Hos Flügger arbejder vi ud fra ‘best-practice’ princip og på at skabe fælles standarder i samarbejdet med vore kolleger på vores fabrikker i Sverige og Polen.

Planlægning, eksekvering og ledelse
Som Teknisk Chef er dit ansvar at drive og optimere vores maskiner og udstyr. Som personaleleder vil du planlægge, beskrive og koordinere større og mindre projekter, samt styre de daglige opgaver – også de uventede.

Du får en omfattende opgaveportefølje, og dine hovedopgaver er at:

  • Sikre at SCADA systemet og doseringsanlægget til enhver tid opfylder virksomhedens krav til tolerancer
  • Personaleledelse af 6 højt dedikerede medarbejdere
  • Skabe struktur, orden og fremdrift og nå de konkrete opsatte og aftalte mål til aftalt tid
  • Implementere forebyggende vedligehold af bygninger, produktions- og lagerudstyr
  • Optimere/reducere energiforbrug
  • Budgetansvarlig for hele økonomien i afdelingen; investeringer i bygninger og maskiner
  • Samarbejde med produktionsleder, lagerleder og andre interessenter på tværs af organisationen
  • Sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • Være bygningsansvarlig og kontaktperson for eksterne myndigheder som for eksempel brandmyndigheder
  • Kontaktperson for andre eksterne myndigheder, såsom kommune, beredskab o. lign

Et blik for forretningen og en hånd på opgaven
Du er en synlig, erfaren og dygtig leder. Du kan dokumentere succes med forandringsledelse i en organisation. Du arbejder aktivt med at motivere, inddrage og træne dine medarbejdere, så de er klædt på til at løse deres opgaver i et åbent og konstruktivt miljø. Opgaverne præger du gennem din målrettethed, dine ambitioner for driften og din pragmatiske tilgang. Kommunikation er vigtig, både når du formidler budskaber til dine medarbejdere eller i kontakten med vore interessenter. Du skaber gode relationer internt som eksternt og holder dig opdateret med nye tiltag i branchen.

Din palette må meget gerne vise:

  • Lang eller mellemlang uddannelse som for eksempel maskinmester
  • Minimum 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Solid ledelseserfaring af specialiserede medarbejdere
  • Brancheerfaring indenfor procesindustri, gerne indenfor fødevarer
  • Gerne erfaring med LEAN
  • Erfaring med SCADA og MES systemer
  • Gerne indsigt i PLC-styring

Bliv en del af Flügger i Kolding:
Rekrutteringsprocessen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed, er du velkommen til at kontakte Partner Mia Svantemann Ramskov på telefon +45 24266670.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv hurtigst muligt. For at søge skal du udfylde formularen via “Søg Stilling” knappen ovenfor. Alternativt kan du sende din ansøgning og dit cv med angivelse af mrk. “11.781 – Teknisk Chef, Flügger” via e-mail til mail@brinchpartners.dk. Hvis du ansøger via e-mail, accepterer du samtidig samtykkeerklæringen som findes på: http://brinchpartners.dk/gdpr/.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.
Alle forespørgsler og ansøgninger vil blive behandlet konfidentielt.

Flügger
Flügger er en international koncern med afsæt i Norden. Omsætningen er på cirka 1.850 milliarder kroner. Virksomheden er børsnoteret og har mere end 1500 medarbejdere.
Med rødder tilbage til 1783 var Flügger oprindelig familieejet. Hovedaktionær er danske Ulf Schnack, som overtog fra sin far i 1970. Administrerende direktør siden 1. august 2016 er Jimmi Mortensen.
Flügger designer og markedsfører et bredt og koordineret sortiment indenfor dekorativ maling, træbeskyttelse, spartelmasse, tapet og maleværktøj i god malermesterkvalitet, som forhandles via detailkæden Flügger farver med mere end 500 butikker fordelt på Norden, Østeuropa og Kina. Flügger ejer halvdelen af disse.

Du kan få yderligere information om Flügger på www.flugger.com og på YouTube

Udfyld felterne nedenfor

Vi løser en række af vores rekrutteringsopgaver uden brug af annoncering. Som et væsentligt supplement til vores stærke netværk og metoder bruger vi aktivt Linkedin samt vores egen emnebank. Hvis du har spidskompetencer indenfor bl.a. ledelse, salg, økonomi eller IT er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog eller direkte lade dig registrere i vores emnebank i formularen her på siden.

Navn

Privat Email

Vedhæft CV:

Vedhæft ansøgning:

Vedhæft øvrige dokumenter:

Bemærkninger

Alle oplysninger med * skal udfyldes. Brinch & Partners' Database er fuld fortrolig. Dit navn vil aldrig blive videregivet til vores kunder, med mindre du har været til samtale hos os, og vi derudover har fået din accept.

Har denne stilling fanget din interesse og kender du nogen der kunne få gavn af den?

Del denne stilling i dit netværk!

Seneste jobs

Marketingchef, Kendt dansk virksomhed


Inbound Manager, Verdens førende leverandør af ovenlys


Business Development Manager, Familieejet Fond


Management Konsulent, konsulenthus


Innovativ Ingeniør, Dansk konsulenthus


Business Development Manager, Dansk Familieejet Fond


Country Sales Manager, Ansvar for direkte- og kanalsalg


Sales Executive, direkte salg


Online Analyst, International produktionsvirksomhed